276 O GRØNLAND 0G VINLAND FlNDES fandt nogen skjær, som blev kaldt efter ham, og, fortaltes det, saa land i vest. Siden gik der mange frasagn om Gunnbjørnskjærene, og flere fór for at lede efter dem. En mand hed Torvald,- søn af 0svald, søn af Ulv, søn af Yksna-Tore, høvding paa Agder; han og Eirik Raude, hans søn, fór henved aar 95O fra Jæderen til Island for drabs sager og tog land paa de øde Hornstrande paa nord- vestkysten af øen. Torvald døde. Eirik kom snart op i nye slagsmaal og drab, og tilslut blev han lyst utlæg paa Torsnes- tinget. Han vidste da ingen anden raad end at fare for at lede efter det land, som Gunnbjørn havde set. Det var 982. Eirik fandt landet. Han kom til ubygderne paa østsiden af Grønland og fulgte kysten sy“dover, til han kom til det sneklædte fjeld Hvit- serk (nu Kap Farvel). Der snur landet mod nordvest. Eirik fulgte kysten‘ videre og kom snart til blidere bygder; der gav han navn til fjorde, fjelde og holmer og tog selv land i en fjord, som han kaldte Eiriksfjord (nu Tunugdliarfik). Dette var paa den tredje sommer efter hans udreise (984). Samme aar seilede han tilbage til lsland. Næste -sommer drog han tilbage igjen for at bygge lan- det. Han søgte ogsaa at lokke andre til at drage til Grønland. Og samme sommer som Eirik Raude drog ud (985), skal der være seilet 25 skibe fra Breidafjorden og Borgarfjorden Men bare l4 skibe naadde frem til Grønland, de andre blev drevet tilbage eller forliste i et stort sjøskjælv underveis. De, som var ombord paa disse fjorten skibe, kanske en fem-seks hundrede mennesker ialt, blev de egentlige landnaamsmænd paa Grønland. Siden hændte det nok ogsaa en og anden gang, äc folk fra Norge og fra Island seilede til Grøn- land for at sætte bo der. Men ofte var det ikke. Dertil var sei- lasen for fuld af farer og landet for ugjestmildt. “ Sagaerne melder om Skibbrud ved øStkysten af Grønland, overvintringer i isørkenen og færder i aaben skindbaad fulde af farer og lidelser, saa ingen nordpolsfærd i nutiden kjender dem større. De fleste af land- naamsmændene paa Grønland var fredløse ligesom Eirik eller mis- fornøiede, urolige og flyttelystne. Det ser ogsaa ud, som om ogsaa mange ildgjerningsmænd og ransmænd iden første tid søgte til lsland. Paa østkysten af Grønland gjorde drivis og kulde i gamle dage ligesom nu, at folk ikke kunde bo der. Landnaamet laa derfor ved vestkysten af landet; det deltes i to bygder, Østerbygden og Vester- bygden. Den østre bygd laa længst i syd, nedover mod Kap Farvel (paa 60 til 6l grader nordlig bredde, det nuværende JuIianehaabs distrikt). Der laa de største og gildeste gaarde Eirik Raude selv
