Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/275

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

262 N ORGE KRlSTNES høvdingerne; hvis ikke skulde de lade sig døbe. Denne trusel virkede, og høvdingerne føiede sig for kongen. Efter dette lod Olav gudehovet paa Lade bryde ned og ødelagde Frøysbilledet der, røvede guderne for deres guld og sølv og tog den svære guldring, Haakon jarls gave, som prydede tempeldøren, og gav den til Sig- rid Storraade. Men trønderne skar op hærpil og agtede sig mod kongen med en hær. Olav veg for overmagten og drog nordover for at kristne Haalogaland. Længst nord i Norge havde hedenskabet endnu faste rødder. Høv- dinger i Haalogaland var ved denne tid Haarek paa Tjøtta, Øyvind l(innriva og Tore Hjort i Vaagan (i Lofoten); de samlede en hær og seilede mod kongen. Olav havde ikke styrke til at gaa mod dem og vendte sydover igjen til Trøndelagen, da han hørte, at bondehæren var gaat fra hverandre. Fra denne tid af forlod Olav Tryggvason Lade og opslog sin bolig paa den anden side af eIven. Der grundede han i 997 byen Nidaros. Saa drog Olav sydover igjen. Han var, M må amt som nævnt, vinteren 997-998 paa Avaldsnes U“W-0IÖ=- paa l(armøen. Kanske har han været helt nede i Viken og forhandlet med Sigrid Storraade. I 998 maa han være vendt tilbage til Trøndelagen igjen. Trøndernes mod- stand mod kristendommen gav sig ikke saa let. lslændinger, som kom til TrøndeIagen, fandt Olav siddende i kaupangen med sine mænd, rustet som til kamp, og holde ting og tale troen til folk ude paa Øren. Bønderne samlede ogsaa en hær, og det saa ud til aaben kamp. Olav søgte paa forskjellig vis at vinde bønderne. Ligesom andetsteds i landet prøvede han først og fremst at vinde høvdingerne; bl. a. knyttede han forbindelse med en datter af deres fører, den mægtige herse Jernskjegge paa Ophaug paa Ørlandet. Saa sammenkaldte kongen, fortælles det, et otte fylkers ting paa Frosta. Der mødte de største høvdinger i Trøndelagen. Olav bød som vanlig troen for bønderne. Men Jernskjegge svarede paa bøn- dernes vegne, at hvis kongen ikke lod af med kristendomsbudet, skulde det gaa ham som det var gaat Haakon jarl. Saa bøiede