HAAKON JARLS DØD 249 lagde [Pot. E. Olsen, Thjem.I Remol (nu Romol), paa vestsiden af Gulelven. Der bodde jarlens gamle kjæreste Tora. Hun gjemte dem i en grav under et Svine- bøle;s dér skulde de være, til bønderne var gaat fra hverandre. Da var det, at l(ark sveg sin herre og dræbte ham og bragte hans afhuggede hoved til Olav Tryggvason. Han haabede vel at faa den pris, som var sat paa jarlens hoved. Men Olav lod Kark tage afdage. Slig endte seierherren ved Hjørungavaag, den mægtige jarl paa Lade, sit liv i et svinebøle for en træls haand! -Faa aar i forveien var dublinkongen Jernknæ ligeledes blevet dræbt af sin træl Kolbein. -- Skaldenes kvad fortæller intet om maaden, som Haakon jarl døde paa. Men at den har været lidet hæderlig og lidet i overensstem- melse med hans tidligere straalende og paa seier rige styre, kan vi slutte af skaldenes kvad. Tord l(olbeinsson siger i sin draapa til hans søn Eirik jarl: „Ikke længe efter (d. e. efter kampen i Hjør- ungavaag) gjorde mændenes (d. e. trøndernes) svig ende paa Haa- kons liv; menneskenes skjæbne volder meget.“ Ellers nævner de mange skalde, som digtede til Eirik jarls ære, intet om hans fars død. Var han faldt i aaben kamp. vilde de visselig have nævnt det. Haakon jarl er en af de sælsomste skikkelser i vor gamle saga. Han var vakker og klog, rigere udstyret fra naturens haand end kanske nogen anden af vore gamle herskere. Han elskede ikke bare krigens, men ogsaa fredens yrke. Han var, skjønt hedning, med at indføre vesterlandsk kultur i Norge. Men ved siden af dette maa der have været skygger over hans liv og afgrunde i hans sind, som vi nu ikke kan lodde, siden han, jomsvikingernes banemand,
