248 oLAv TRYcovAsoN kommen ’l’lL NoRGE vilde ingen have; de havde gjort sig altfor hadet. Hvad laa da nærmere end at tænke paa den navngjetne unge vikingehøvding, som færdedes der vesterpaa? Derfor sendte trønderne i-hemmelighed bud til Olav og bad ham komme til Norge. Olav tog med glæde imod kaldelsen. Kanske har han ogsaa selv tænkt paa at vinde Harald Haarfagres rige. Men var han draget afsted rent paa egen haand, vilde han ikke have styret til Trøndelagen, men til Viken; dér han siden havde sin bedste støtte. Uden at der var gaat hemmelige underhandIinger forud, vilde vel heller ikke trønderne have reist sig mod Haakon jarl, netop som Olav Tryggvason kom indover fjot-den. Olav drog ikke afsted med én gang. Han for- beredte sig ordentlig til færden. Først og fremst fandt han prester og kjendemænd, som kunde lære nordmændene kristendommen. Tidlig paa sommeren 995.drog han fra England I hans følge var bl. a. hans morbror Jostein. Han kom med en hel liden flaade (Snorre siger med 5, men Odd munk, hans ældste levnetsskildrer, siger med 9 skibe). Og Eirik jarls skald, Tord l(olbeinsson, siger udtrykkelig, at det var „en hær“, som fór vestenfra med Tryggves søn til det land, som spy-dets kjække svinger (d. e. Haakon jarl) havde vundet i kamp. Olav tog veien om Orknøerne. Der fortælles det, at han ved Aasmundarvaag paa Haaøy mødte den mægtige jarl Sigurd I.odvesson, som agtede sig over til l(atanes. og at han tvang jarlen til at lade sig døbe og blive hans mand og give ham med som gissel sin søn Hunde eller Hvalp (en oversættelse af det gæliske navn Cuilen). Fra Orknøerne seilede Olav Tryggvason lige over til Norge. Han fór dag og nat, saa folk ikke fik nys om hans færd, og kom ud paa sommeren ved Agdenes. Da bønderne lik høre om Olavs komme, reiste de sig mod Haakon jarl, som var paa gjesting i Guldalen. Haakons unge søn l5rlend rodde ud imod Olav, men blev dræbt i kampen. Derefter seilede Olav indefter fjorden til Lade. Her mødte bønderne ham, og de drog sammen opover Guldalen efter Haakon jarl. Jarlen flygtede over hals og hoved fra Medalhus. Der fortælles intet om, at han søgte at gjøre modstand; hans flugt synes at have været vild og sansesløs. Folk talte længe om den. De viste en dyb dal, som de kaldte JarlSdal, hvor han laa i skjul med sine mænd. Men lidt efter lidt blev Haakon forladt af alle sine mænd; bare en træl, som bar det keltiske navn l(ark, var tilbage hos ham. Folk viste ogsaa frem en hule, som de kaldte Jarlshelleren, hvor Haakon og l(ark laa om natten. Tilslut kom de frem til gaarden
