240 Ol.‘AV TRYGGVASONS UNGDOM Novgorod gik der ud handelsveie til Østerlandene og til Græken- land. Kjøbmænd fra alle Norderlandene mødtes i Holmgard; der solgte de træler, vaaben og andre veSterlandske sager og kjøbte Østens varer, silke. gyldenstyk, røgelse og sydfrugte1:, og skind og voks fra Rusland, som de bragte tilbage til Vesteuropa. De norrøne farmænd havde alt ved aar l000 sin egen farmandsgaard i l-lolmgard, den som siden var eiet af Gotlands almue. Storfyrsten i Novgorod, holmgardskongen som sagaerne kalder ham, havde paa nordisk vis sit følge af haandgangne mænd (grid’, d. e. oldn. griðmaðr, „tjeneste- karl“), mest nordboer; de drog i kamp og krævede skat af de undertvungne stammen Fra 970 var Vladimir storfyrste i Novgorod. Han kom siden i kamp med sin bror Jaropolk og maatte flygte „over havet“, men han kom tilbage med en hær af varæger, dræbte sin bror og blev storfyrste i l(iev (984--l0l5). Rusland var endnu ikke kristent, men jordbunden var forberedt. Vladimirs gamle farmor, den stolte og selvraadige storfyrstinde Olga (l-lelga)I,W som døde i 969, var selv draget til l(onstantinopel og havde dér mod- taget daaben. Tyve aar efter (988) lod Vladimir sig døbe med hele sin slegt. l l-Iolmgard blev Olav ’l’ryggvason, fortæller sagaerne, opfostret i hirden hos storfyrsten. Dette er vist rigtigt; for Hallfrød Vandræda- skald siger i sin „Olavsdraapa“ (996): „l-lan, som guldet hader, var gammel vintre tolv, da han, hordernes rauste ven, med sine prægtig rustede skibe drog ud fra Gardarike9; fyrstens mænd ladede skibene med Hamdes klæder (d. e. brynjer), sverdgnyets skyer (skjolde) og med hjelme; roret malede bølgen.“ Men hvem anden end storfyrsten kunde i tolvaars alder udruste Olav saa prægtig fra Gardar? Olav herjede i førstningen rundt om i landene ved Østersjøen, men havde vintersæde i Gardarike og tog del i mange kampe for storfyrsten. Siden var han, siges det, længe i Vendland og i Jomsborg. l Vendland skal han være blevet gift med en datter af kong Burislav i Vendland (d. e. Polens navnkundige konge BoleSlav I (992-l025), som i sagaerne stadig blandes sammen med sin far Miesco (964--992), Polens første kristne hertug). Hun bar det tyske navn Geila. Om Olavs følgende kampe fortæller Hallfrød i sin „Olavs- draapa“, at han „i Danmark huggede krigerne ned syd for Hedeby I Storfyrstinde Olga mindes i sagaernes dronning Allogia og i holmgardkongens gamle mor. ’ Gardarike (af garðr, „gaard, fæstning“) var vore forfædres navn paa Rusland
