Ol..AV TRYGGVASON S UNGDOM - 239 Denne dræbte, fortælles det, ’l’orolv“ Luseskjeg, fordi han var for gammel til at arbeide. Gutterne derimod blev solgt fra den ene til den anden; - Olav skal have været seks aar i trældom i Estland. - Tilslut blev de fundet af Olavs morbror Sigurd, som kjøbte dem fri og tog dem med sig til Novgorod. Der blev Olavs æt snart kjendt, og han blev, fortælles det, opfostret af storfyrsten og kom i stor hæder og yndest. Mere vidste ikke folk om Olav Tryggvasøns barndomsaar. Men siden, da Olav var faldt ved Svolder, og der var begyndt at fortælles en saga om ham, vilde folk gjerne ogsaa høre om sin helts ungdom. Det de ikke vidste, digtede de til. Derfor er Olav Tryggvasøns ungdomssaga ikke historie, men digt, en omdigtning af eventyrene om den onde stedmor, om lykkefuglen og om gutten med guld- haaret. Ligesom gutten i eventyret kommer Olav hjemmefra lige fra fødselen af. Den troldomskyndige gamle dronning Gunhild lik vide, at Aastrid gik med barn, og Aastrid drog i hemmelighed hjem til sin far (sagaerne tror, at Eirik Bjodaskalle bodde paa Op- landene). Paa veien fødte hun sin søn paa en holme ude i en sjø (Randsfjorden nævnes). Men heller ikke hjemme lik hun være i fred; for Gunhild sendte sine mænd efter hende. Saa kom hun efter mange farer og omskiftelser til Svitjod; did sendte ogsaa Gun- hild to gange mænd, som skulde faa tag i gutten Olav; Derfor vilde hun, som nævnt, drage over til Rusland. Sagaerne fortæller ligeledes om, at spaamænd i Rusland og holmgardskongens gamle, fremsynte mor havde forudsagt Olavs komme, og at den kloge dronning Allogia i I-lolmgard, som hørte om dette, lod stevne et ting; der fandt hun paa den tredje dag en gut, som stod med hatten langt nedover ansigtet; hun saa ind i øinene paa ham og skjønte, at han var den rette. Saa kom Olav til kongens hird, og hans kongelige byrd blev kjendt. I Østeuropa bodde fra ældgammel tid slaviske, linske og tar- tariske folk, splittet i mange stammer. Det første store rige i disse egne, oprindelsen til det senere Rusland, blev grundet i 860-aarene af vikinger fra kystbygderne i Svealand; „rus“ kaldtes de I. - Nord- boerne under ett kaldtes varjager, vort „væring“. - Novgorod ved llmensjøen var den by, hvor de først satte bo; siden blev l(iev hovedstad. Novgorod, eller Holmgard som vore forfædre kaldte den, vedblev dog at være en vigtig by; den havde som oftest sine egne fyrster og blev tilslut et eget rige og en formelig fristat. Fra Z Navnet „rus“ finder vi igjen i det flnske navn Ruotsi (Sverige), som igjen viser hen til Roþin (Roslagen) som de gamle russeres hjembygd.
