22O VlKlNGETIDENS NYE KUI.TUR [Fot. O. Væring.1 Gokstadskibet (bagbord). underordne sig. Den samme tid, som fostrede vilde vikinger, fostrede ogsaa lovkyndige mænd, en Ulvljot, en Torleiv Spake og en Haakon den gode. Og rundt om i vikingnybygderne sattes der ting for at dømme og sætte lov og ret. Vikingetiden var ikke bare, som det heder i volvens spaadom, „økstid, sverdtid, kløvne skjolde“; den kjendte ogsaa fredens Virke. l-laaløyger, horder og vikværinger var fra først af draget i viking for at herje og røve, men snart lærte de, at farmandens fredlige yrke ogsaa kunde bringe guld. Sjømandsskab og skibsbygningskunst gaar haand i haand. Lykkelige jordfund gjør, at vi endnu den dag idag kan se, hvor ypperlige skibsbyggere vore forfædre var for tusen til elleve hundrede aar siden. l(jendere har 8agt, at der ikke i vor tid kunde bygges et skib med vakrere linjer og bedre skikket til sit brug end (3okstadskibet, som i l880 blev fundet i en gravhaug paa gaarden (3okstad ved SandelîordI. (3okstad- skibet har ikke været noget rigtigt vikingeskib; det har mest været bygget for seilas mellem skjærene langs kysten. Det har havt plads for henved 40 mand. Det er 20,l0 m. langt ved kjølen og 23,8O m. mellem begge stævnene; midtskibs er det 5,l0 m. bredt 2. Det er det rigtige forhold mellem bredde og længde, saa baaden kunde gaa støt og uden fare seile for bidevind. Rælingen, som midtskibs er 92 cm. over vandet, gaar parallel med vandlinjen, først henimod stavnen er den bøiet sterkt opefter; forstavn og agterstavn er Z Gokstadskibet er fra det 9. aarhundrede, men lidt yngre end Osebergskibet. ’ Den sønderjydske Nydams-baad fra foIkevandringstiden er 24 m. lang, men bare 3’x’ɔ m. bred midtskibs.
