GUNHlLDSSØNNERNE I99 som sin far at holde landet samlet. Dog bar de alle kongsnavn og havde hver sin hird. a Alle brødrene var vakre og anselige mænd, fremforalt Harald selv. De var store idrætsmænd; Harald kunde tolv idrætter, siger hans skald. Men de var voldsomme og grumme og graadige efter gods. Deres uvenner gav dem ord for at være gjerrige og skjule sit guld i jorden. Bedst var Harald Graafeld selv. Han var venlig og nedladende, kanske lidt enfoldig, og gavmild mod sine mænd. Fortællingen om, hvordan han lik sit kjendenavn Graafeld, viser bedst hans lynne. En sommer kom der til Hardanger et islandsk skib med skindvarer. Men ingen vilde kjøbe. Da gik styresmanden til kong Harald. Denne kom roende til skibet, saa paa varerne og sagde: „Vil du give mig en graafeld?“ „Gjerne,“ svarede styres- manden, „om det end var flere.“ Da tog kongen en feld og lagde om sig, og før de rodde bort, havde hver af hans mænd kjøbt sig en feld. Siden kom der saa mange for at kjøbe, at ikke halvdelen kunde faa det de ønskede Efter den tid blev kong Harald kaldt Graafeld. Haakon den godes styre havde været folkeligt, konstitutionelt -- for at bruge et moderne udtryk. Eirikssønnerne havde kanske, da de kom til landet, maattet love at styre som Haakon. Men ifølge hele sin fortid maatte de prøve at faa indført Harald Haarfagres og Eirik BIodøkses ovrike paany. De gjorde haard ret for bønderne, heder det, og overholdt lidet af de love, som Haakon havde sat, uden dem som de selv likte. Høvdingerne, som havde styret sammen med Haakon, havde med andre ord nu intet at Sige. Sin magt søgte kongerne at opretholde med fremmede, mest danske, leiede hærmænd. GunhiId og hendes sønner var døbt i England. Men deres kristendom var ikke mild som Haakons. De fór haardt frem, brændte hov og ødelagde gudebilleder. Fra ældgammel tid trodde folk, at kongerne raadede for aarfærden. Var det gode aar, blev de- elsket; blev det uaar, vendte folket sig mod dem. Haakon den gode havde været aarsæl. Under Gunhildssønnerne blev det uaar. Silden gik ikke til landet, og kornet vilde ikke modnes. l Haaloga- land laa sneen over landet midt paa sommeren. Øyvind Skalda- spiller eiede en stor guldspænde, Som han havde faat af islændin- gerne som løn for en draapa om dem. Den maatte han hugge i stykker for at kjøbe slagt; saa var det gaat ud med ham. For uaaret gav folket kongerne skylden. g “ Gunhildssønnerne eiede desuden en ulykSalig evne til at bringe ufred med sig, hvor de kom. De havde optaget kong Haakons
