l96 HAAKON DEN C10D[-Z skinner tydelig igjennem. Øyvind lader Haakon modstræbende gaa ind i Valhal. Mellem ham og Odin havde der jo været uvenskab. Men han faar plads mellem einherjerne, baade fordi han er en kjæmpe, og fordi han „har vel skaanet helligdommene“. l sin helhed er „Haakonsmaal“ en af de vakreste prøver paa gammel norrøn digtning, foruden at det eier saa stor historisk interesse. Vi gjengir det derfor fuldstændig. Gauta-Ty’ sendte Gaandul og Skaagul“= at kaare blandt konger, hvem af Yngves æt skulde til Odin fare og i Valhal være. l3jørnS* broder fandt de i brynje fare. kongen den kostelige kommet under kampfanen. Kampstænger sænked sig, Spydene rystedes, op blev da kampen aabnet. Paa haaløyger kaldte han og paa holmryger, jarlers enebane iled til kampen. Godt havde fyrsten følge af nordmænd, ø-daners skræmmer stod under malmhjelm- Stridsklæder kasted han slængte paa vold brynjen, hirdmændenes herre, før til hugg han tog. Han spøgte med mændene, han skulde land verge, gramen den gladlynte. stod under guldhjelmen. Saa bed da sverdet i siklingenS“ haand paa ValfaderS klæder?’, Som om i vand det hugged. Broddene braged, skjoldene brast, sverdene runged i stridsmænds hauser. Skjolde traadtes og skaller haarde under Haakons og nordmænds haarde klinger; kamp blev paa øen, kongerne farved blanke skjoldborge i blod af mænd. Saar-brande brændte i blodige vunder, langbarder0 luded efter mændenes Iiv. Saarbølger suSed mod sverdenes nes, faldt flod af fleiner? i fjæren paa Stord. Skaaguls storme’ ved røde skjolde stødte sammen og mod dem spilled, Odd-fossen bruste i 0dins veir; mange segned for sverdes strøm. Daaglingerne9 sad da med dragne sverd skaarede skjolde og skudte brynjer. Den hær var ikke i hugen glad. som Skulde paa vei til Valhal. ’ e. 0din. -- ’ Navn paa to valkyrjer. - å D. e. Bjørn Farmands. - “ D. e. fyrsten. -- å Valfaders(Odins)klæder, d.e. brynjen. - “ D. e. sverd. - V Flein er en pil med modhager. -- ’“ D. e. gjensidige angreb. - ’’ D. e. fyrsterne.
