Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/188

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Her Æthelstan konge Guds klare kierte, NORDMA3ND I ENGLAND I77 Olav, Sigtryggs søn, med det gæliske tiInavn l(vaaran („skoen“), som i denne tid havde bodd i Skotland, tragtede dog stadig efter at vinde sine fædres magt tilbage. Fra alle egne af nordboernes nybygderi Vesterlandene samlede han hjælp til en afgjørende kamp om herredømmet i Nordengland. Fra Dublin kom hans navne Olav Gudrødsson med en stor flaade. Fra Suderøerne og Orknøeme, ja helt fra Waterlord og det fjerne I.imerick kom vikingehøvdinger. Fra Skotland kom hans svigerfar kong I(onstantin, fra Bretland jarlerne Ring og Adils, som mindes paa en runesten fra Sjælland. l 937 seilede Olav l(vaaran med en stor flaade opover l-lumber- floden og indtog York, hvor indbyggerne frivillig sluttede sig til ham. Kong ‘ZEthelstan og hans bror Edmund udbød leding. Ogsaa i deres følge var der vikinger, bl. a. Egil Skallagrimsson og hans bror Torolv, som faldt i kampen. Flere af Egils lausaviser handler om striden, da han i „vesten fyldte vangen med valdynger foran merkestængerne“. Ved Brunnanburh, eller Vinheid som Egil kalder det, stod en af de Største kampe i vikingetiden. Angelsakserne seirede, og kong Æthelstan og hans bror Edmund vandt sig „livslangt ry“, som en angelsaksisk skald sang i et viden om kjendt kvad om kampen. jarlers amt stridsmænds ringskjænker med samt sin bror Edmund ædling livslang ære vandt i strid med sverdes eg ved Brunnanburh. Skioldborge kløved, stridslinde søndred med hamrede sverd Edvards sønner i arvet skik. Skotterne faldt og skibshæren merket til døden. Marken blev vaad af stridsmænds blod, alt siden solen aarle paa morgen, den ædle stjerne, gled over afgrunden, l2 Norges Historie l. 2. den evige l-lerres, og til den herlige sank til sit leie. l.aa da mangen nordisk stridsmand, rammet af spyd, skudt over skjolde, ligesaa skotter af vaabenleg trætte. Vestsaksers fylking til sol gik ned, i udvalgte skarer fulgte i hæl paa flygtende fiender- hug dem bagfra med haarde slag af brynede klinger. Ei Merciers krigsmænd haandkamp frygted mod nogen helt, som i ledingens bryst