Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I64 l.ANDNAAM PAA ISLAND Øst for Geirmund tog flere andre vikinger land, som ogsaa havde kjæmpet i Hafrsljord, f. eks. Anund Træfod, som havde mistet sit ene ben i kampen, og Baalke Blæingsson, som tog hele Hrutafjor- den, og Skjalda-Bjørn, som jevnlig havde været kong Haralds uven; han kom til Island med skjoldene tæt langs rælingen, som om han skulde i kamp. De største landnaamsmænd paa Nordlandet var lngemund Gamle, Harald Haarfagres ven, i VatnSdalen og Helge Magre ved Eyjafjorden l de nordøstre bygder paa lsland, henimod polarkredsen og langs østkySten, bodde folk sparsomt, og der var der ikke mange høvdin- ger. Nævnes kan Baard, søn af hersen Høyanger-Bjørn i Sogn. Han landede ved mundingen af den store Skjalvandafljot og tog hele dalen der. Men da han merkede, at landvinden var bedre end hav- vinden, lod han sine sønner undersøge landet syd for heierne og flyttede saa selv sydpaa om vaaren. Han gjorde en kjælke for hvert levende kvæg, han eiede, forat de selv kunde drage sit- fór over ødemarken, og drog med folk og fæ tversover indlandet og kom frem paa Sørlandet. Der bosatte han sig i det nuværende Vester-Skaftafells syssel og tog hele Fljótshvarv. Austfjordene mellem Horn og Reykjanes blev sent bygget; for der er faa havne, og taagen pleier at ligge foran landet. Her nedsatte der sig dog siden flere store høvdinger, især i Rangarvalla og Árnes sysler, som hører til de bedste dele af lsland, bl. a. den mægtige høvding l(etil Hæng fra Namdalen. Han hevnede Torolv l(veldulvs- sons drab og brændte Hilderidesønnerne inde paa Torgar. Derefter drog han med sin kone til Island og tog hele landet mellem Thjorsaa og Markarfljót. „Der tog mange gjæve mænd siden land med Hængs raad,“ siger sagaen. Længere vest bosatte sig flere høvdinger fra Gaular, bl. a. Atle jarls søn Haastein, som maatte rømme fra landet efter kampen mellem Atle jarl og Haakon GrjotgardSson, og Flose, søn af hovgoden Torbjørn den gaulverske, og hans Søstersøn l.opt. Mellem de landnaamsmænd; som kom sent til lsland, men allige- vel vandt stor anseelse, var l(etilbjørn, Haakon GrjotgardsSons dattersøn. Han kom til lsland, da landet var vide bygget ved kysterne. Den første vinter var han hos sin Svigerfar Tor Skjegge paa SydveStlandet. Om vaaren fór han op i heierne for at lede efter land. „De kom til en aa, som de kaldte ØkSaraa; der mistede de sin øks“, heder det. Denne aa blev siden navnkundig, for ved den blev Altinget holdt. Heroppe optog l(etilbjørn store stræknin- ger og satte bo paa Mosfell, og „fra ham er meget storfolk kommet“,