162 t LANDNAAM PAA ISLAND l(rossaas“. Tilslut blev det saa ondt om land, at Harald Haarfagre blev taget til opmand; han fastsatte, at ingen skulde tage mere land, end han kunde fare over med ild paa én dag med sine skibsfæller. Mange smaafolk kom vist til Island med bare ett skib eller flere sammen paa ett skib. Anderledes med høvdingerne. Kveldulv og Skallagrim seilede ud med hver sin knar og med 30 vaabenføre mænd paa hver af dem. Deres ven l(etil Hæng trængte de to største knarrer, han kunde faa fat paa. Geirmund Heljarskinn fór ud med tre af sine frænder, som hver styrede sit skib. Naar han drog mellem sine gaarde, havde han jevnlig Otti frie mænd med sig; han havde fire gaarde, som hans træler styrede; en af dem havde fjorten træler under sig. Men Geirmund skal ogsaa have været den gjæveSte af landnaamsmændene. Slige høvdinger tog alt landet mellem fjeld og fjære, ofte hele herreder. Der gav de land til skyldfolk og venner og til sine mænd, sine løysinger og træler, ofte store strækninger, hele dalfører. Uden høvdingens samtykke lik ingen tage land i hans landnaam. Om Helge Magre heder det: „Efter dette tog folk til at bygge i Helges landnaam med hans raad.“ Disse store landnaamsmænd, som havde været høvdinger hjemme eller paa Suderøerne, blev de virkelige herrer i det nye land. Deres landnaam omfattede -størstedelen af lsland. De var, om vi begynder sydvestligst paa lsland, i Gullbringe syssel, først lngolv, øens første landnaamsmand; han tog landet mellem Ølfusaa og Hvalsfjord. Nord for lngolv bodde bl. a. den kristne Ørlyg og l(etil Flatnevs søn Helge Bjolan; Helge var en selvstændig høvding, men tog dog land „med lngolvs raad“. Længere nord var Skallagrim den vig- tigste landnaamsmand. Han og hans far l(veldulv fór ud, efterat Harald havde dræbt Torolv. l(veldulv døde paa veien, hans lig blev lagt i en kiste og kastet overbord. Begge skibene styrede forbi Reykjanes og ind i l=aksefjorden, til mundingen af den fjord, som siden blev kaldt Borgarfjord. Et stykke ind i fjorden fandt de Kveldulvs kiste drevet iland i en vik. Her byggede Skallagrim sin gaard. Bag gaarden hæver sig trinvis „Borgen“, en langagtig klit, som er flad og græsgrodd oventil og gir vid udsigt til alle sider; den har givet gaarden dens navn Borg. Skallagrim tog hele landet fra Havnefjord paa østsiden af Borgarljord og til l(aldaa og Borgarhraun paa nordsiden af Faksefjord og uddelte herredet mellem sine fæller. Paa sydsiden af Breidefjorden og ved dens arm Hvammsfjorden bosatte der sig ogsaa flere store landnaamsmænd: først l(etil
