El.JROPA, SÆRl.lG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE 9 modstaa vikingernes indfald; han bygger en flaade af langskibe efter Forbillede af det bedste i vikingernes og i frisernes skibs- bygningskunst, og begynder at omgive byerne med volde og mure og at gjøre dem til sterke borge. Han ordner paany sit folks lovverk, idet han som overalt ikke er nygrunder, men fornyer; han søger at optage det bedste i de gamle love fra l(ent, WesseX og Mercia. Ved sit hof Samler han, ligesom Karl den store, de bedste mænd i tiden. Hans maal er at gjenreise det aandelige liv hos angelsakserne. Han lærer selv latin, og han oversætter Boethius’s trøste- skrift, Orosius’s Verdenshistorie og Bedas kirkehistorie til gammelengelsk og eier en i den tid næsten enestaaende tørst efter kundskab. Eftertiden mindes Alfred den store midt i en raa og forvildet tid som en af de vakreste karakterer, vi kjender i historien. Alfreds verk fort- sættes af hans nærmeste efterfølgere, ÉADGAR l og ÆTHELSTAN. Danelagen vin- BmeÖ8ÍC0 med Kors Og kÎî8me Sm- . . . bl f D fll d Sk l d des 11c11 ct=1cP l1dt ttlbage, Og hele EI“lg- W W W an Y “ 0’““ land blir ett rige. Endog over de keltiske riger øver vestsaksernes konger et slags overherredømme. „Hele Britanniens keiser“ kalder Eadgar sig. Landet var delt i shirer, som for det meste var oprindelig uafhængige kongeriger, slige som Kent, SusseX og l5ssex. Hvert shire havde sit ting eller møde, hvor retssager blev afgjort, og hvor fra først af hver frimand, men siden bare de, som eiede jord, mødte. l=orsædet førtes af en oprindelig folkevalgt ealdorman, som var den første mand i shiret baade i fred og i krigstid, da han førte dets mænd i kampen. Han havde i løn en tredjedeI af retsbøder og af andre indtægter ved shiremødet. Ved hans side stod en kongevalgt sheriff, som skulde verne om kongens tarv og indkræve bøder for ham. Hvert shire var delt i hundreder, som ogsaa havde sin forsamling, hvor alle „arnefaste mænd“ skulde møde og dømme i mindre sager.
