8 EUROPA, SÆRLIG VESTEl.JROPA, I DET 9. AARHUNDREDE delvis ogsaa i viden’ skab. Men i sine krav til livet, i hele sam- fundets udvikling og kultur var de neppe naadd saa langt som Nordens folk ved aar 800. Derfor kunde det ogsaa Ske, at viking- nybygderne satte sit varige præg paa lrland og gav det irske sprog en mængde laanord fra alle sider af det daglige liv (skibsbyg- ning, husenes indred- ning, klædedragt, vaa- ben, pengevæsen), me- dens vi bare paa for- holdsvis faa omraader kan følge indflydelse fra irsk kultur i Norge og paa Island. Fra kelternes byg- der drager vi til de dele af Britannien, hvor angler, sakser og jyder har sat bo. De mange smaariger, Som fandtes i den første tid efter erobringen, er forlængst forsvundet, og der har tilsidst dannet sig nogen faa store riger, som kjæmper om herredømmet. l anden halvdel af 8. aarhundrede naar Mercia under 0ffas styre (757-795) sin høieste magt. Men vest- saksernes konge Egbert bryder Mercias vælde og hyldes som over- konge af Mercias og af Northumberlands mænd. Fra 829 regnes Wessex’s overherredømme. Men enheden er ikke sterk; rundt om i de gamle riger er der underkonger. Kampen med vikingerne Samler først England til en enhed. A1.FRE1) Dem STORE (87l-90l) gjenreiser sit land. Efter aar fulde af trængsler og gjenvordigheder slaar han tilslut vikingerne ved l5thandun og slutter fred med deres konge Gorm (878). Alfreds rige gaar vel ikke længer end til Wætlingastreet, den gamle romervei fra London til Chester. Men her knytter han de skilte dele sammen til en virkelig stat. Han gjør sit land sterkt, saa det kan Side af irsk haandskrift (DurroW-bogen).
