Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/148

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HARALD HAARFAGRES DØD 139 Gaarden Haugar ved Haugesund. kirke ligesaa. Haralds „leiesten“ laa før i tunet paa Gar; nu er den indlemmet, men saaledes at fladen er synlig, i det mindesmerke, som ved tusenaarsfesten i l872 blev reist paa Harald Haarfagres grav. Den er 3,54 meter lang og l,25 meter bred. Haralds død sættes vanlig til 932 eller 933. Men som vi siden skal høre, tyder meget paa, at denne tidsregning ikke er rigtig, og at Haralds død maa sættes en ti-tolv aar længere ned i tiden (til omkr. 943-945). Are Frode, som er far til vor gamle tidsregning, sætter ogsaa danekongen Gorm den gamle for langt tilbage i tiden og gjør ham til samtidig med Islands Opdagelse og kampen ved HafrS- flord, medens han i virkeligheden først blev konge henimod aar 900. XXVI. HARALD HAARFAGRES LYNNE. EVEN’I’YRE’I’ 0M HARALD HAARFAGRE et er ikke let nu at danne Sig et sanddru billede af Harald Haarfagre Som menneske. Alle sagaerne fremhæver hans høie vekst og fagre haar. Hans „leiesten“ synes ogsaa ved sin længde at vise, at han ragede et hoved op over folket, og tilnavnet „den haarfagre““, nævnes allerede af Haralds egne skalde, saa vi tør tro, at det har havt hjemmel i virkeligheden. Men om Haralds indre menneske staar udsagn mod udsagn. Haralds egne mænd taler høie ord om hans gavmildhed; men sagnet ved ogsaa at fortælle, at han var