HARAl.D HAARFAGRE 0G UDLANDET 137 sidste politiske gjerninger var ogsaa at slutte forbund med kong A-3thelstan i England (924-940), Adalstein den seiersæle, som sagaerne kalder ham. Baade engelske krøniker og vore egne sagaer ved at fortælle om sendefærder mellem- begge konger. Englænderen William af Malmesbury (fra første halvdel af l2. aarhundrede) fortæller, at Harald, nordmændenes konge, sendte et skib med gylden stavn og purpurseil og guldindlagte skjolde langs rælingen som gave til kong Æthelstan. Kong ÆîhCI8W8 Denne modtog Haralds sendemænd Helgrim og Osfrid i York og lønnede dem med rige gaver. Sagaerne fortæller, at begge konger kappedes“om hvem som skulde være den andens overmand. Adalstein sendte engang et prægtigt sverd til Harald. Sendemanden holdt hjaltet mod kongen, og denne greb om haand- fanget. Da sagde sendemanden: „Nu tog du, som vor konge vilde, og nu skal du være hans mand, siden du tog ved hans sverd.“ For at hevne sig sendte Harald sin unge søn Haakon til England, fortælles det. Hauk Haabrok, Haralds sendemand, fandt kong Adalstein i London. Han gik lige ind i hallen og satte gutten i kongens knæ og sagde: „l(ong Harald bad dig fostre hans tjeneste- kvindesøn.“ Adalstein greb til sverdet og vilde dræbe gutten. Men Hauk sagde: „l(næsat ham har du nu, og du kan myrde ham, om du vil; men ikke vil du med det øde alle Haralds sønner.“ Naar Harald lod sin søn opfostre hos kong Æthelstan, saa var det dog ikke, som sagaerne tror, for at haane denne, men en følge af forbundet mellem begge konger. Æthelstan, som havde et stort navn i sin samtid, havde ogsaa andre kongesønner til opfostring, bl. a. en skotsk og en fransk. Harald, som i sit styre søgte at efterligne vesterlandenes konger, har ønsket at lade sin yngste søn paa første haand lære deres kultur at kjende. Haakon blev født (omkr. 92O-930), da Harald var en gammel mand - 7O aar, siger sagaerne. Hans mor var en kvinde af god æt fra Mosterø ved navn ’l’ora, eller Tora Mosterstang.som hun gjerne kaldtes. Men som saa mange gjæve mænd og kvinder tjente hun hos kongen. Hun fødte sit barn, medens hun var paa vei til kongen ombord paa Sigurd jarls skib. Det var en gut. Jarlen over- øste ham med vand og kaldte ham Haakon efter sin far. At Haakon har været i England, er sikkert. Sighvat skald kalder ham „Adal- steins fostersøn“. l England blev Haakon døbt og lærte kristendom og høviske seder. Vel kom kristendommen aldrig til at gribe Haakon, mynt.
