INDRE FORHOI.D I NORGE EFTER KAMPEN I HAFRSFJORD 133 mod at faa al odel paa øerne. Bønderne gik ind paa dette, og jar- lerne havde al odel paa øerne, indtil Sigurd Lodvesson henved hundrede aar senere gav den tilbage til bønderne. Hvordan dette skal forstaaes, kan være tvilsomt. Snarest har det været saa, at bønderne, fordi jarlen alene udredede den uhyre mandebod, har gaat ind paa at give ham en aarlig skat. Torv-Einar.fik paa den maade gode renter af det guld, han maatte ud med, og kanske ogsaa større magt paa øerne, end han før havde havt. Denne strid var ikke den eneste, som Haralds sønner vakte. For at faa fred indenlands besluttede kongen sig til en ordning, som igrunden var at gjøre hans eget verk om igjen. Han var da, siger sagaen, femti (eller seksti) aar gammel, men af hans sønner var nogle voksne og andre døde. - Tiden er dog vist ikke rigtig; det var snarere, da Harald havde været konge i 5O eller 60 aar, altsaa omkring 9l2. - Kong Harald stevnede da et ting øst i landet og bød oplændingerne til det. - Tinget blev vel holdt paa Eidsvold. Paa dette ting gav Harald sine sønner kongsnavn og skiftede riget mellem dem og satte det i lovene, at hver af hans ætmænd skulde tage kongedømme efter sin far, men den skulde have jarledømme, som paa kvindesiden var kommet af hans æt. Han gav sine sønner i hvert fylke de halve indtægter med sig og dermed ret til at sidde i høisæde, et trin høiere end jarlerne, men et trin lavere end han selv. „Men dette sæde tiltænkte efter hans død hver af hans sønner sig; men han selv undte Eirik det.“ Et par aar før sin død overgav Harald virkelig riget til sin søn Eirik. Han ledede ham op til sit høisæde og gav ham magt over hele landet, siger sagaen. Norges rige skulde efter denne ordning i fremtiden have én overkonge og en række underkonger. I Viken fik Haralds sønner med Svanhild, datter af Øystein jarl, rige; Bjørn Farmand lik Vest- fold og Olav Geirstadaalv Vingulmark og Raumarike; Guttorm fik Ranrike. Hedemarken og Gudbrandsdalen skal Harald have givet til Dag og Ring, og Hadeland og Ringerike til Ragnvald Rettilbeine og Sigurd Rise. Trondheim lik Haralds sønner med Aasa, Halvdan Svarte og Sigfrød. Eirik skulde være overkonge og lik midtlandet at styre. Han var søn af den danske kongedatter Ragnhild, for hvis skyld Harald forskjød sine andre hustruer. Eirik var paa den maade den høibyrdigste, vi kan næsten sige den mest legitime af Haralds sønner. Harald har tydeligvis paa alle maader udmerket Eirik fremfor sine andre sønner. De andre blev gift med høvdingdøtre
