INDRE FORHOLD l NORGE“ EFTER I(AMPEN I HAFRSFJORD l29 seilede han til Island med to knarrer og en stor skare mænd, kvin- der og børn. Ølve Hnufa skal efter Torolvs fald have forsøgt at forsone l(veldulv og hans søn Skallagrim med kong Harald. Men det mislykkedes. Saa tog far og søn det raad at drage til Island, som nylig var fundet. De seilede med to knarrer og 3O vaabenføre mænd paa hver. Ved Solundøerne udenfor mundingen af Sogne- fiorden mødte de et skib, som brødrene Hallvard Hardfare og Sigtrygg Snarfare var ombord paa sammen med Guttorm hertugs to unge sønner. De ryddede skibet og dræbte Sigtrygg og Hallvard og Guttorms sønner. Skallagrim skal have kvædet: „Nu er hersens hevn over kongen endt; gaar ulv og ørn over Yngveætlingens børn; Hallvards huggede krop i sjøen fløi; ørnen graa slider Snarfares saar.“ I Hordaland synes det at have været forholdsvis fredligt. Den mægtigste æt der, Horda-l(aares, maa frivillig have sluttet sig til Harald. Derimod meldes der om uroligheder paa Rogaland og Agder. Der hørte de jo hjemme de fleste af de mænd, som havde kjæmpet mod Harald i Hafrsljord. En af kongens herser, Grim, som bodde i l(vinesdal, blev tilslut indebrændt, og kongens jarl Audun blev ydmyget, saa han siden blev kaldt „Gjeit“. I Telemarken negtede, har vi hørt, bønderne at give skat til kongen, en herse i Tinn blev dræbt, og hans søn maatte drage til lsland. Lidt efter lidt blev det dog roligere, især efter -Haralds vester- havsfærd, og tilslut vovede ingen længer at gjøre modstand mod kongen. Norge var dog endnu langt fra at være en virkelig en- hedsstat. Ingen fælles haand bandt hele riget sammen. Og efter- hvert som tiden gik, traadte modsætningen mellem de forskjellige landsdele paany sterkere frem. Den nye statsskik, Harald Haarfagre havde grundlagt, gik lidt efter lidt i stykker igjen, og forholdene blev paa mange maader som de havde været før Haralds tid. Det be- gyndte med at jarlerne, som skulde vaage over fred og orden, paa mange steder selv blev fremmere af ufred. Haakon Grjotgardsson var den mægtigste af alle Haralds jarler. Han styrede næsten som en uafhængig fyrste nordenfjelds Før hans tid havde Haaløygjarlerne vist ikke havt stor magt, uden det at de førte mændene i sit fylke i kamp. Haakon C1rjotgardsson øgede sin magt paa samme vis som Harald Haarfagre havde gjort andetsteds. Sagaerne fortæller om flere haaløygske høvdinger, som blev uenige med ham eller flygtede for hans ovrike og drog til lsland. Vel efterat Roald jarl var død, gav Harald Firdafylke til Haakon jarl. Senere gav han ham ogsaa Sygnafylke. Atle hin mjove havde siden 9 - Norges Historie l, 2.
