Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

68. JSRNALnBRBN De ovenfor anførte ord synes at vise, at Pytheas paa to steder i Thule har foretaget astronomiske observationer, og at disse to steder har ligget en breddegrad borte fra hverandre. Rimeligvis har han ogsaa reist endda længere nordover i Thule og er kommet helt op til polarkredsen, som dengang var paa 66“’ l5‘ n. br. Thi det kan ikke bare have været de indfødte, som fortalte ham, at bjørnekred- sen (den arktiske kreds) i Thule falder sammen med krebsens vendekreds. Han maa have taget selvstændige Observationer oppe under polarkredsen, og fra ham stammer det, naar græske geografer kalder polarcirkelen for „kredsen gjennem Thule“. Pytheas er rimeligvis kommet til Thule om høsten og har ikke af selvsyn lært aarets længste dag at kjende dér eller seet midnat- solen. Thi hvorfor skulde han ellers Sige: „Barbarerne viste os det sted, hvor solen gaar til hvile“ [nemlig ved midtSommertid]? Havde han selv seet det, behøvede han jo ikke at faa de indfødte til at udpege for sig de to retningen hvori solen da gik ned og op. - Selve udtrykket er egte folkelig og hænger sammen med gammel overtro; det maa stamme fra Pytheas’s egen fortælling og kan ikke være opfundet af en senere, lærd forfatter. -- Ogsaa hvad Strabo siger om Pytheas og Thule i første afsnit af Sin bog, tyder paa, at han var i Thule om høsten. Det heder her: „Dog hvad angaar himmelfænomenerne og de matematiske iagttagelser, kan han (ɔ: PytheaS) synes at have behandlet disse emner temmelig godt. [Ogsaa siger han ikke upassende, at] i strøgene nær den kolde zone mangler det paa finere frugter og er der faa dyr, og at folk lever af hirse [d. e. havre] og andet, nemlig grønSager, vilde frugter og rødder; men hos dem, som har korn og honning, gjør de sig en drik deraf. Men fordi de ikke har noget klart solSkin, tersker de kornet i store bygningen efterat aksene er bragt sammen did; thi det bliver ubrugbart paa de aabne terskepladser, paa grund af manglende solskin og regnSkurene.“l Strabos ord staar, som nævnt, i afsnittet om Thule. og det er ingen grund til at sige, som enkelte har gjort, at de bare passer paa Skotland. I Norge ialfald, hvis Thule er dette land, blev der drevet agerbrug alt i broncealderen; biavl er ligeledes ældgammel i vort land. Idet hele stod nordgermanerne i kultur høiere end pikterne i Skotland, som paa Pytheas’s tid rimeligvis ikke havde ’ Oversættelsen er efter Fridtjof Nansens „Nord i taakeheimen““, hvorfra meget i dette afsnit er taget.