Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

54 BRONCEALDEREN fra Trundholm er rimeligvis, som man har ment, en gjengivelse i det smaa af et stort kultusbillede, som blev ført rundt paa hjul. Fra senere tider har vi fortællinger om, at solguden l=røys billede i Sve- rige blev ført omkring paa en vogn, og hos perserne kjørte solens vogn foran kongen.- Paa helleristninger baade i Norge og i Sverige findes en mængde billeder af hjul og cirkler; de er tegnet slig, at de ikke kan være almindelige hjul; de maa være soltegn og vidner om, hvor almindelig soldyrkelsen var. Paa en helleristning fra Bohuslen ser vi endog, synes det, et billede af selve solvognen. Paa en mængde helleristninger ser vi billeder af Solskiven lige over et skib“; det ser ud, som om Solskiven seiler over oceanet. Det er den samme tro, som vi ogsaa møder hos grækerne, at solen, naar den forsvinder i W B

 “ O vest, seiler paa ocean-
Vi W “ O elven, som omgiver

C “ C-’ ;, jorden. Paa en helle-

 A   ‘7æ;ËgïZgg   Ý - t ristning fra Skjeberg i

g “ W W t V P Smaalenene ser vi sol-

     -   skiven anbragt over
   g I ’=1ê1     ,.   g   M .    ab gå hovedet paa en mand
                           -  med oprakte arme;

„“; .. Z(„=“;1= han staar over et skib W *““ ““ med mænd ombord og l-lelleristning i Skjeberg, Smaalenene ved Siden af et andet Efter G.Gustafson. Kan Vi tro’ at dette er et billede af solguden, at vore forfædre alt i broncealderen har tænkt sig solguden i menneskelig skikkelse, eller betegner det høvdingen som solens søn? Man har ogsaa trodd at se andre gudebilleder paa helleristninger, f. eks. i de meget store skikkelser, som ofte paa en særegen maade er stillet mellem de smaa l-igurer; dyrene kunde da være de til guderne helligede dyr. Dette er dog ikke sikkert. Troen paa per- sonlige guder er rimeligvis ikke oprindelig hos germanerne. Ordet „gud“ var oprindelig intetkjøn og betyder „det tilraabte, hvad man ved trylleord gjør sin vilje underdanig, det besvergede“. Ordet gaar altsaa tilbage til naturreligionens hekseri, ligesom dets neutrale kjøn henviser til en upersonlig guddom. Paa helleristninger og paa kniver og andre metalarbeider fra broncealderen findes ogsaa en række tegn eller billeder, som synes at have religiøs betydning og at være sindbilleder paa guddommelige