52 BRONCEALDEREN derimod gravhaugene ligesom i Danmark snart inde i landet og snart ude ved kysten; de er ikke stenrøiser, men jordhauger; midt i haugen er gjerne en liden stenrøis som omgiver gravkammeret, som er bygget af stenheller. Gravudstyret er ofte noksaa rigt. I en kvindegrav fra l(lep paa Jæderen fandt man saaledes en bronce- spænde, en vakker belteplade af bronce og to armringer. Flere af disse broncealdersgravkamre fra Vestlandet er meget omhyggelig opført af lige store og glatte stenheller. Undertiden er ogsaa grav- hellerne prydet med symbolske tegn, cirkler, skaalformede fordyb- ninger eller border af spiraler. Denne skik at reise figurstene i gravene har sidestykker i Skaane, Tyskland og Frankrige og vidner ligesom hele gravskikken paa Vestlandet om, at denne del af vort land i den ældre del af broncealderen stod i nær og livlig forbin- delse med Danmark, medens resten af Norgei denne tid mere havde sine forbindelser østover. Lidt efter lidt trængte fra sydligere lande1 en ny gravskik ind; man begyndte at brænde de døde. Denne skik, som med afbrydel- Ser holdt sig lige til kristendommens indførelse, maa hænge sammen med nye religiøse forestillinger. Den synes at vidne om en tro paa, at sjælen var forskjellig fra legemet Men om man brændte de døde for at udløse sjælen, saa den kunde drage til de dødes boliger, eller for at hindre de døde fra at gaa igjen og skade de levende, er ikke let at sige. Kanske har begge grunde gjort sig gjældende At man i alle tilfælde trodde, at menneskene fortsatte sit liv efter døden, kan vi se deraf, at de fremdeles fik gods med sig i graven. Naar vi saa ofte paa helleristningerne ser billeder af solens baad, i alminde- lighed med mænd ombord, da er det kanske, fordi man tænkte sig, at den bragte sjælene til de dødes boliger langt ude i havet. Disse nye forestillinger trængte, som vi alt før har nævnt, igjen- nem lidt efter lidt. I mange gravhauger finder vi i ett kammer ubrændte lig og i et andet brændte ben. Man benyttede gjerne frem- deles de store gravhauger fra den ældre broncealder og lagde de smaa brandgraver paa toppen eller i udkanterne af disse. Sjeldnere brugte man i den yngre broncealder at bygge nye gravhauger. Sam- men med Skikken at brænde de døde fulgte ogsaa fra sydligere lande lerurnerne, Som asken og de brændte ben blev lagt i. I-5ndel slige gravurner er fundet fra forskjellige kanter af landet, baade paa Øst- landet og Vestlandet. Derimod er ingen fundet nordenfjelds, hvor Z Nogle forskere har tænkt sig, at den skik at brænde de døde kanske er begyndt i Babylonien.
