5O BRONCEALDEREN en kam af bronce eller horn. Især i den ældre del af broncealderen er smykkerne meget smagfulde og vakre; i den yngre broncealder bliver de derimod ofte overdrevent store og barbarisk overlæsset; det ser ud, som om der L i denne tid har været en tilbagegang i kultur. Vi kan endvidere fortælle lidt om menneskenes ud- seende i denne tid. I flere v graver fra broncealderen er der fundet smaa kniver med vakkert formet, men ganske tyndt skaft. De har samme form som vore barberkniVer og har visselig ogsaa, som mange mener, været brugt til at barbere sig med. l det hele maa det i broneealderen have været mode ikke at have skjeg eller haar i ansigtet. Vi kjender nemlig ogsaa fra denne tid smaa pincetter af bronce. som man mener har været brugt til at nappe haar ud af ansigtet. .I senere tid blev moden anderledes. I begyndelsen af vor tids- regning forsvinder nemlig barberknivene fra gravene; mændene var med andre ord begyndt at bære skjeg I graver fra broncealderen finder man ofte ved siden af barberkniven og pincetten smaa syler; de er for s,.„„„„d,Í„W,. korte og spinkle til arbeidsbrug; en sjelden gang har man 8“Ö- sm- endog i Sydskandinavien fundet dem af guld eller med ravskaft. Disse syler har rimeligvis, som den danske forsker Sophus Müller har vist, været brugt til tatovering. l oldtiden brugte nemlig mange europæiske folk, f. eks. traker og pikter, at tatovere og male sig, saa det er intet underligt i, at denne skik ogsaa har været i brug i de nordiske lande. K11iV af b1’011CC. Nedre l-lov, Gram Kristians am1. Pincet af bronce. 1). oRAvBR, RE1.1G1o1v ’ l begyndelsen af broncealderen var gravskikkene de Samme som i slutningen af stenalderen. I den sydlige del af Skandinavien blev de døde lagt ubrændt i store kister af sten eller træ, helst en ud- hulet ekestok. Over kisten er der dynget en liden stenrøis og over denne igjen en svær, hvælvet jordhaug. De døde blev lagt ijorden fuldt paaklædt, manden med sine vaaben og kvinden med sine smyk- ker; mellem disse er ikke sjelden ogsaa en dolk. Udstyret i de danske og sydsvenske graver er ofte meget rigt. Haugene ligger gjerne paa bakkedragene i det flade land; i Danmark har man paa- vist, at de har været lagt langsmed veiene.
