BRONCEALDEREN 49 med hjortehaar. lndgaaende undersøgelser har vist, at der for det meste blev brugt sort, men ved siden derav ogsaa hvid uld; der har altsaa alti broncealderen været baade sorte og hvide faar. g Ja man forstod endog i broncealderen at farve ulden, (’“ W som det har vist sig ved undersøgelse af kvindens liv- i““ Ë belte. Kvasterne i dette er af blank og siIkeblød uld, som den kun findes paa visse steder af unge lam. Dragten blev holdt sammen med naaler og med knapper, som ofte ligner de mansjetknap- per og halsknapper, som vi endnu gaar med. Men især blev spænder almindelig brugt. Alt i broncealderen kjendte man den lille sikker- hedsnaal, som den dag idag er en uundværlig del af alle kvinders klædedragt. Alt tidligi broncealderen havde der i Norden udviklet sig en eiendommelig -form af denne. Ved siden deraf brugtes ogsaa større spænder, hvis skiftende former arkæologerne kan følge lige fra broncealderens første tid og ned til slutningen af vikingetiden, ja endda meget længer. Alt i broncealderen optræder de i en mangfoldighed af former, dog saaledes at en- 8t1øP(111ɔ11.N-Í-111cm- P1cC1c1111P11C11- kelte er eiendommelige for de nordiske Iande. N““ICP “Y ÖP0ÐCC- Ved siden af spænderne havde l-lalskrave af bronce. Jæderen- ogsaa broncealderens mennesker en hel del andre smykker, saa selv vikingetiden neppe har været mere smykkeglad og pragtelskende. De brugte halsringer, armringer og lingerringer af bronce og guld. lsær bar kvinderne mange smyk- ker. Disse vidner ligesom de tal- rige kvindegraver fra broncealderen om, at kvinden alt i denne tid ind- tog en hædret stilling ved siden af manden. l den ældre del af broncealderen brugte kvinderne ofte en slags vakre halskraver af bronce, og store runde bronceplader med spiralsirater, saakaldte „tutuli“. Senere brugtes ogsaa andre store, ofte meget vakre halsringer. 4a - Norges Historie l. l. I haaret bar kvinderne gjerne
