Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

28 BRONCEALDEREN kobber til mange lande; desuden holdt kobberalderen sig her længere end andetsteds. Baade i Asien og Ægypten og i store dele af Europa brugte folk længe kobberet uden nogen tilsætning af andre metaller. Ogsaa i Sydsverige og i Danmark er der fundet nogle kobberøkser, som synes at være ældre end broncealderen og at stamme fra en tid, da man ellers almindelig brugte stenredskaber i de nordiske lande. Disse flade kobberøkser ligner i sin form ganske stenøkserne. I Norge er der derimod ikke fundet nogen redskaber af rent kob- ber, saa om man alt i stenalderen.har kjendt dette metal hos os, er meget tvilsomt. Lidt efter lidt lærte menneskene at gjøre kobberet haardere og seigere ved at tilsætte det med andre metaller, fremforalt med tin. Af denne blanding af kobber og tin fremstod et nyt metal, som vi nu kalder bronce efter byen Brundisium, nu Brindisi, i Syditalien. Ogsaa denne vigtige opfindelse er rimeligvis gjort i l(aldæa, og der- fra har kundskaben om den bredt sig til Ægypten, Forasien og I-3uropa. - I Amerika har menneskene, uafhængig af den gamle verden, gjennemløbet den samme udvikling. I Nordamerika brugte indianerne ved Øvresjø ved europæernes ankomst redskaber af hamret kobber. Indbyggerne i Meksiko og Peru var alt kommet saa langt, at de havde lært at hærde kobberet ved at tilsætte det med tin, og levede, da spanierne kom til Amerika, i en fuldt udviklet broncealder. Broncealderens kultur naadde sin herligste udvikling i Lilleasien og paa øerne i Ægæerhavet, fremforalt paa l(reta. I de sidste ti aars tid er der foretaget udgravninger flere steder paa Kreta, bl. a. ved paladset paa Knossos, hvor overleveringen har lagt Minos’s sagnomkransede labyrint. Disse udgravninger tilhører samme kultur som den „mykenæiske“, som vi kjender baade fra Grækenland og fra Schliemanns udgravninger i Lilleasien paa det sted, hvor sagnet lagde det homeriske Troja. Ligesom i Troja kan vi ved Knossos følge udviklingen lige fra stenalderen af. I den bygning, som laa dybest nede i jorden, fandtes der ingen spor af metaller, men bare lerkar med simple ornamenter. Men saa kom kjendskabet til metaller, kobber, bronce og guld, og lidt efter lidt udviklede kulturen sig paa l(reta henved l5O0 f. Kr. til en vidunderlig høide, som gjør denne tid til en stortid i menneskenes historie. Der er bl. a. fundet male- rier og billedhuggerarbeider, som regnes til kunstens ypperste frem- bringelser.