Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/36

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

27 II. BRONCl3ALDEREN A. BRoNcBA1.1)ERaNs oPR1NnE1.sE OG INDFØRELSE tenalderen strakte sig i vort land gjennem tusener af aar, et tidsrum som er længere end fra dennes Slutning og til vore dage. Vi har seet, at menneskene i denne tid havde udviklet sig fra de laveststaaende vildes kulturtrin henimod bedre og mere levelige livs- vilkaar. Længe før stenalderen i de nordiske lande var tilende, havde imidlertid menneskene i de lande, som er kulturens vugge, i Eufrat- og Tigrisdalen og i Ægypten, lært at kjende brugen af metaller, først kobber og guld og siden blandingsmetallet bronce. Guld er vel det metal, som menneskene først lærte at kjende. Det findes i sandet i elvene og nær jordens overflade; ved sin farve og glans som ved sin tyngde falder det snart i øinene. - Hos de germanske folk er det den gule farve, som har givet guldet dets navn. - Alt i stenalderen har rimeligvis de nordiske folk lært guldet at kjende, selv om det dengang var overmaade sjeldent. I en grav i Vestergøtland fra den sidste del af stenalderen fandt man for-nogle aar siden en liden spiralformet perle af guldtraad. Men guldet er for blødt og det forekommer for sjelden til at det kan bruges til andet end til prydsager. Det metal, som først har faat praktisk.betydning for menne- skene, er kobber. l(obbermalm falder lettere i øinene end jern- malm, og kobberet er lettere at smelte ud end jern. Flere steder paa jorden, baade i Amerika og i Asien, har menneskene uafhængig af hinanden lært sig at bruge kobber til redskaber og til vaaben. De ældste kulturfolk i Mesopotamien, sumerer og akkader som de kaldes, har rimeligvis alt mere end 4000 aar før vor tidsregning udvundet kobber. Derfra bredte kjendskabet til kobber sig tidlig til Ægypten og videre til Lilleasien og landene ved A-3gæerhavet. Sprog- forskerne mener, at det sumero-akkadiske ord for kobber, arud, i ældgammel tid er vandret til Europa, og at det lindes igjen i latinsk raadus, som bruges om et stykke malm og en liden kobbermynt, i oldnorsk raaði, myrmalm, ogi baskisk urraida, som betyder kobber. VortCord kobber, som lindes igjen i de fleste europæiske sprog, stammer derimod fra Kypros, det græske ord for Cypern, og betyder egentlig „kyprisk malm“. Det synes som om ordet fra de italiske folk, men vel længe efter broneealderen, er kommet til Nordeuropa, Paa Cypern var der nemlig rige kobberminer, hvorfra der blev udført