. STENAI.DEREN 25 fjordene i Nordmør og Romsdalen. Ved l5ikisdalen og ved Sundals- fjorden findes der nemlig arktiske helleristninger, ja endog „helle- malinger“. Paa Bardal i Beitstaden findes der en typisk arktisk helleristning; men over denne er der ridset en skandinavisk helle- ristning fra broncealderen. Vi tør muligens af dette slutte, at det arktiske stenaldersfolk alt ved begyndelsen af broncealderen er for- svundet fra Nordre Trondhjems amt. Derimod er der flere ting, som tyder paa, at det længe har levet paa bopladsene i Østlinmarken. Hvorfra stammede dette arktiske stenaldersfolk, som synes at være kommet til den Skandinaviske Halvø dels over Aalandsøerne og dels kanske nordenfra? Skulde vi slutte fra forholdene ved den historiske tids begyndelse, vilde vi kanske snarest tænke paa finsk- ugriske folkestammer, som bodde ved den Finske Bugt, og hvortil f. eks. senere de handelskyndige bjarmer ved Hvidehavet hørte. Men dette bliver bare en gjetning. Andre har tænkt sig, at det indvandrede arktiske folk snarest var germaner. Men derimod taler det, at de var fiskere og veidemænd. Andre har igjen tænkt sig, at den arktiske stenalder er udviklet af lapperne. Men det er vanskeligt at tro, at lapperne, hvis kultur er bundet til den halvtæmmede ren, saa tidlig som i stenalderen har kunnet udvikle en saavidt høi kultur med vakre stenredskaber og pottemagerarbeide, og at de har havt faste bopladser nede ved sjøen. Andre har ment i det arktiske stenaldersf’olk at se resterne af en urbefolkning, som bodde paa den Skandinaviske Halvø før den nordgermanske folkestamme vandrede ind is Norge og Sverige. De arkæologiske forhold synes dog snarere at tale for, at den arktiske stenalder først er kommet til det norden- fieldske Norge i en tid, som falder sammen med den yngre skan- dinaviske „stenalder. Stedsnavnene taler mod, at der paa den Skandinaviske Halvø har bodd en uarisk urbefolkning. Der findes udenfor de lappiske ingen stedsnavne hverken i Norge eller Sverige, som ikke er forklaret eller lader sig forklare af germansk. Men der er kanske, skjønt sikkert er det langtfra, andre ting, som skulde tyde paa, at det veide- og fiskerfolk, som den arktiske kultur er et minde om, i forhistorisk tid har færdedes i skogbygderne ogsaa i sydligere dele af den Skandinaviske Halvø. Den romerske historieskriver ’l’acitus fortæller om et vildt og lavt- staaende jægerfolk, som han kalder femti („finner“), og som bodde nord for svearne. Historieskriveren Jordanes, som i det 6. aar- hundrede skrev goternes historie, fortæller om „de milde (eller smaa) linner“, som bodde østenfor Romerike og Ranrike. Sagaerne fortæller
