26 STENALDEREN ogsaa ofte om linner, som færdedes i det søndenfjeldske Norge, og endnu i Borgartingslagen er der tale om at fare til Finmarken for at lære fremtiden at kjende; men denne Finmark kan ikke have været i det nordligste Norge; det maa have været et sted søndenl]elds, som kaldtes saa, ligesom vi i Sverige har det ældgamle landskabsnavn Finnveden. Efter alt hvad vi ved, har lapperne aldrig i forhistorisk tid færdedes saa langt syd. Det tør derfor være muligt, at de linner, som nævnes i sagaerne og lovene og“hos Jordanes, er de sidste levninger af det gamle veide- og fiskerfolk, som kom til Norge med den ark- tiske stenalder, og som kanske har været en linsk-ugrisk stamme. Men dette folk bodde ikke nede i bygden, det færdedeS i skoge og paa vidder og nede ved sjøen; derfor er minderne om det saa faa. Man kan ogsaa spørge, om de mennesker, som bodde i Norge i den ældre stenalder, virkelig var germaner. Thi sprogforskerne mener, at agerbruget ialfald tilhører den fællesgermanske tid, og agerbrug er først i den yngre stenalder kommet til de nordiske lande. Flere forskere har tænkt, at de mennesker, som bodde herhjemme iden ældre stenalder, var et kortskallet, uarisk folk, og at germanerne først kom med den yngre stenalder. Om dette kan dog intet sikkert siges. Ialfald er dog hovedstammen af dem, som har bygget vort land, kommet Sydfra, fra Sverige og Danmark, og har tilhørt den samme folkestamme, som har befolket disse lande. Der e’r hidtil i vort land bare fundet etpar stenalderskranier, saa vi kan ikke slutte noget om, hvordan stenaldersmenneskene i Norge har seet ud. Broncealderskranierne er heller ikke ordentlig undersøgt; vi ved bare, at endel kranier, som er fundet i Nordre Trondhjems amt; er langskaller. Vi maa derfor slutte fra Sverige og Danmark, hvor kranier og skeletter fra stenalderen er ordentlig undersøgt. Der har i begge disse lande i forhistorisk tid bodd baade langskaller og kort- skaller, dog adskillig flere af de første end af de sidste, og det ser ud. som om de antropologiske forhold i stenalderen ikke har været stort forskjellige fra i vore dage. Langskaller og kortskaller maa baade i Sverige og i Danmark alt i stenalderen have blandet sig og bodd Sammen, saa der var 0pStaat flere blandingsformer. Danske forskere mener, at det er det sandsynligste, at begge racer alt har krydset sig, før de vandrede ind til Danmark. Merkes maa det ogsaa, at i tidens løb blev langskallernes tal baade i Norge ogi Sverige og Danmark stadig større og større og voksede ned gjen- nem broncealderen og jernalderen.
