Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

22 sTENAu)BRBN børn, et vidnesbyrd, synes det, om, at menneskene var begyndt at bo fast, at leve i egteskab og at føle ættens og blodets sambaand mellem sig. “ I Norge er der merkelig nok ikke fundet nogen dysser eller ganggraver, uagtet de var almindelig gravskik baade i Sverige og Danmark og mange af dem netop er fundet i de svenske grænse- bygder, Bohuslen, Dalsland og Vermland. Først den yngste form af stenaldersgravene, de kisteformede kamre med aabning i den ene ende, som kaldes hellekister, har ogsaa fundet vei op til det sydøstlige Norge, til Aremark i Smaalenene, hvor der nylig er op- daget en hellekiste, og til Spidsen af Hurumlandet, hvor der for nogle aar siden blev fundet to hellekister. Den ene laa under en vældig, jordfast sten, den var foret med heller paa siderne, medens stenen dannede tag. I denne kiste blev der fundet to skeletter og ved siden af dem fem spydspidser af Hint som gravgods. Den anden hellekiste, som blev fundet ikke langt borte, er’ 2IZɔ meter lang og l meter høi og bred og er bygget af nogle og tyve flade granit- heller; ogsaa gulvet i denne var brolagt med stenfliser. Vi kan følge udviklingen af disse stenaldersgraver fra Asien til Middelhavslandene og videre langs Vesteuropas kyster til de nor- diske lande. De er talende vidnesbyrd om, hvordan sammen med handel kultur, skikke og religiøse forestillinger er vandret fra land til land selv i hine fjerne tider. En enkelt form af hellekisterne - med rundt eller aflangt hul i den ene gavl --, som bare findes i Bohuslen og Vestergøtland, synes endog at vidne om direkte handelsforbindelse i stenalderens sidste tid med de Britiske Øer, hvor disse graver ligeledes lindes. E. DEN ARKTISKE STENALDER. NORDMÆNDENES HERKOMST Den stenalder, som vi hidtil har søgt at skildre, er den skandi- naviske. Den er i sine hoveddrag fælles for de danske øer og den sydlige del af den Skandinaviske l-lalvø. Men kommer vi over Dovrefìeld og ned til Trøndelagen, slaar det os, at her mødes den skandinaviske stenalder med en anden stenalderskultur, den saakaldte arktiske. Nordenfor Trondhjemsfìorden, i Namdalen og i den nord- lige del af Fosen fogderi, er allerede fundene af arktiske oldsager i flertal; i Nordlands amt udgjør fundene fra den almindelige skandi- naviske stenalder bare omkring en fÏerdedel af det samlede antal og