STENAI‘DEREN 21 betragtet med en overtroisk ærefrygt. Endnu i vore dage har man tillagt stenøkser og andre stenvaaben troldomskraft og kaldt dem tordenkiler og trodd, at de under tordenveir faldt ned fra himmelen. Tydeligst viser dog det religiøse liv i den senere del af sten- alderen sig i gravskikkene. I den ældste tid ser det ud som om de døde oftest blev begravet paa selve bopladsen. Baade i danske kjøkkenmøddinger og i Vistehelleren er der fundet menneskeskeletter, ofte i en halvt siddende stilling. som tyder paa en primitiv begravelse. - En kunde tænke paa, at den døde er blevet betragtet som en slags „garvÖr“, som vern.ede om bopladsen. “- l den yngre sten- alder var det rimeligvis almindelig skik i Norge bare at grave den døde ned i et hul i jorden, med nogen vaaben eller redskaber ved hans side; disse sidste findes oIte, naar man graver ijorden, medens menneskebenene forlængst er forsvundet Men lidt efter lidt trængte i løber af den yngre stenalder nye gravskikke ind. Menneskene begyndte at reise de døde boliger, som om de skulde staa for evig- heden. Det er en religiøs tanke, som har givet sig udtryk hele jorden over, i 1GEgyptens pyramider som i de nordiske stenalders- graver, den nemlig, at de døde har magt over de levende, saa menne- skene maa gjøre alt for at stille dem “tillags, eller at de dødes fred i graven er nødvendig for ættens trivsel. Disse nye religiøse forestillinger viser sig tydeligst i Danmark og den sydlige del af den Skandinaviske l-lalvø. Der begyndte man at reise svære boliger for de døde, hvoraf de fleste endnu staar. Den ældste gravform er d;ysserrte. Saa kaldes gravkammere, som er reist af store, paa indsiden slette heller, som er stillet paa kant og dæk- ket af en svær stenhelle. Dysserne ligger paa toppen af lave, med kunst opførte hauger, saaledes at taget og den øvre del af væggene rager op over jorden. Dysserne blev i tidens løb afløst af virkelige gravboliger, bygget efter forbillede af de levendes boliger, men bare meget varigere; det var de saakaldte gartggra11er eller jettestuer, som de kaldes paa folkemunde. De er virkelige underjordiske boliger. En lang gang, som er klædt med stenheller paa tag og vægge, fører ind til selve gravkammeret, som af størrelse ofte kan være som et stort, aflangt værelse Vægge og tag er dækket med svære stenheller; mellemrummet- mellem disse er omhyggelig dyttet til med stenfliser og birkenæver; ogsaa gulvet er undertiden belagt med flade stene. Disse svære gravminder er ikke reist for en enkelt mand, men for hele ætten; i de Største af dem kan der ligge fra 50 op til 1O0 lig. Man finder skeletter baade af mænd, kvinder og
