Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

LIVET I VlKINGETIDEN 249 Mellem de mange vaabenfund fra vikingetiden kan nævnes et fra Ljønes i Skjærstad, som viser hvad en kriger i Nordland fik med sig af vaaben paa sin sidste færd. Foruden hans hest laa i graven hans sverd, spyd, øks, skjold, kniv, pil og heine. Den krigerske vikingetid forstod ogsaa at gjøre de vakreste smaa- arbeider i metal. De fleste prydsager var ligesom i tidligere tider fremdeles af bronce. Fremforalt gjælder dette de spænder, som findes i gravene og som altid er støbt; ofte er de dog ogsaa forgyldt, fortinnet, dækket med sølvbelagte blyknapper eller indlagt med flettede sølvtraade eller med filigransarbeide. Den yngre jernalders spænder er i regelen ikke saa store som mellemjernalderens, skjønt enkelte store og tunge endnu forekommer. Men de har mange forskjellige former; ligearmede, runde, trefligede, ringspænder o. S. v. Alminde- l-længesmykker. N. Bc:gc1111uc. ligst er de avlange og skaalformede, mellemstore spænder, som var vikingetidens mest yndede kvindesmykke. Eiendommelige og vakre er de smaa dyrebilleder, som en sjelden gang bruges som Spænder. At høvdingerne har eiet prægtige guldsmykker, kan vi skjønne af enkelte tilfældige skattefund. Der var dog ikke i vikingetiden saa meget guld i omløb som tidligere. Sølv var nu det almindeligste af de ædle metaller. l gravene findes der dog lidet af sølvsager. Det meste kommer fra skattefund, som er gjemt i jorden. Her finder en udenlandske sølvmynter, barrer, ringer, kjeder og andre sølvsager. Vi ser af alle disse fund, at nordmændene i vikingetiden, baade mænd og kvinder, fremdeles er smykkeglade. De brugte halsringer, armringer, armbøiler, hængesmykker o. l. De fleste spænder er prydet med dyremønstre i den yngre jern- alders eiendommelige stil, som er en videre udvikling af mellem- jernalderens dyreornamentik, men ofte med mere forvredne former og