248 LIVET l VIKlNGETIDEN til vævstole, haandsneIdehjuI, linhekler og sømgIattere. Av verktøi for mænd kan nævnes redskabsøkser, kniver,“ hammere, knibe- tænger og smaaredskaber til at arbeide i træ, saasom -høvljern, udhuIejern, meisler, raspe. sagblade o. S. v. Af ager- brugsredskaber er fundet hakker, plogjern, sigder, ljaaer og løvkniver, som har samme form som de, der endda bruges. Til at hvæsse redskaberne brug- tes brynestene; dog er der ogsaa fundet ganske smaa slibestene til at d1-eie rundt. Enhver bonde maatte og- saa være lidt af en smed. Det er derfor ikke under- Broncespænde. Hm,Hc1,s11V. 1jgt, at der Ogsaa medlem fundene fra vikingetiden er mange smederedskaber: hammere, tænger, smedesakse, ambolter, avlstene, traadjern o. s. v. Vi kan skjønne, at haandverket, og især smedekunsten, har staat høit i Norge i vikingetiden. Ikke for intet taler de irske krønike- skrivere om vikingernes ypperlige vaaben. Mange af de sverd og Stor spænde af forgyldt bronce. Anm. I(Ievɔ 811V- “ f spyd, som findes i gravene fra den yngre jernalder, er visselig uden- landske, f. eks. de sverd, som paa klingen med latinske bogstaver bærer navnet ULFBERN som smedemerke. Baade sverd og spyd- spidser blev dog ogsaa laget her i landet, og især er de udmerkede vaabenøkser og Skjoldbulerne af hjemmegjort arbeide. Undertiden kan vi ogsaa af mønstret se, at vedkommende vaaben er gjort i Norge.
