246 Hver I v11(1NGBT1bBN til hirdmændene om at stride for sin høvding, som ved Stiklestad, hvor Tormod I(olbrunarskald kvad det gamle „Bjarkemaal“, og ved Stam- ford Bridge, hvor en norrøn hird for sidste gang segnede rundt sin høvding. . Eddakvadet „Rigsthula““ giver os et levende billede af vore for- fædres liv i vikingetiden. Men den kundskab, vi kan øse af de skriftlige kilder, vilde være ufuld- stændig, hvis ikke gravfundene fra den yngre jernalder, som arkæologerne kalder denne tid, kom os til hjælp.l Af oldsagerne lærer vi, at vikingetiden ikke bare var strid og kamp, men at men- neskene ogsaa var optaget af frede- ligt yrke. Vi lærer, at vore for- fædre var dygtige jernsmede og guldsmede, at de var mestre i at skjære ud, og at kvinderne var flinke til at væve baade uld- og lintøi, at nordmændene i det hele i kultur har staat omtrent ligesaa høit som andre folk nord for Alperne. Vidste vi det ikke før, har ialfald 0sebergfundet med dets rigdom af ud- skaarne træarbeider og sager, som brugtes i det daglige liv, lært os det. Forestillingen om, at vikingerne var barbarer,som hjem- søgte høierestaaende og mere civiliserede folkeslag, er ikke rig- Udskaaret planke fra Gokstadskibet. W g t1g, - om v I Z “ der end, Z a--ỳ som V111ä1- . Z i meget vild- skab her- Seng fra Gokstadskibet. hjemme- Naar menneskenes liv i den yngre jernalder er forholds- vis saa godt kjendt -- bedre f. eks. end i de første aarhun- dreder af kristendommen herhjemme -, da hænger dette sammen med gravskikkene. Gravene var i det ydre omtrent X Den yngre jernalder regnes fra omkr. 80O til omkr. l050. Vævske Ørlandet, S. T.hjem
