GUDETRO, cu1)snYm(E1.sB, ovBRTao, monnom 18-] Ligesom Odin selv var ensom, saaledes henvendte han sig ogsaa bare til den enkelte. Som aristokratisk høvdingegud i modsætning til bondeguden Tor, som ikke har væ1:etiVesterland og lært høviske seder, fremtræder han i et af digtene i den ældre Edda. Derfor havde ogsaa Odin vanskelig ved som den folkekjære Tor at blive en gud for menigmand; han var mest en gud for de faa og udvalgte. Men lidt efter lidt trængte ogsaa Odins dyrkelse gjennem, og mod slutten af hedendommen trodde folk selv i afdale paa Odin som den høieste gud. Det var en anden gud, som bedre kunde have samlet menneskene om sig, nemlig BalderZ; men ham greb døden i h“ans ungdoms vaar -- ikke til opstandelse, men til et skyggeliv hos Hel. Balder og hans banemand Hod var brødre. Balder var lys og fager; Hod var mørk og skummel, som blind skildres han i vikingetiden. Men fra først af var de begge vakre og kamplystne unge guder. - Den Hod, efter hvem krigeren i et gammelt kvad kaldes „brynjens Hod“, kan dog neppe have været blind. - Om to slige unge gudebrødre har mange af de ariske folk fortalt. De elskede den samme kvinde, og den ene voldte den andens død. Ogsaa Hod elskede oprindelig Balders hustru Nanna; og hos Saxo Grammaticus er det om hendes elskov de kjæmper, og Hod er der den foretrukne, medens Nanna ikke vil vide af Balder9. Hod og Balder er ogsaa blevet dyrket sammen i Norge, bl. a. rimeligvis i Jarlsberg i nærheden af der hvor Osebergskibet blev fundet 9. Men i vikingetiden laante fortællingen om den unge gudehelt, som fandt døden, træk og farve fra kristne mænds fortællinger om Kristus Over Snorres skildring af Balder er der gjenskin af den straaleglans, som i kristne mænds fortællinger omgav billedet af Guds søn, den hvide I(rist. Snorres ord lyder: „Odins anden søn er Balder den gode. Om ham er godt at for- tælle; han er den bedste, og ham lover alle. Han er saa fager at se til og saa bjart, at det lyser af ham, og en urt er saa hvid, at den kan sammenlignes med Balders øienhaar (den saakaldte „balderbraa“); det er den hvideste af alle urter. Derefter kan en skjønne, hvor fager han er, baade af haar og legeme. Han er den viseste af æSE1’ og den, som taler fagrest, og han er den 1nildeste.“ Saa bliver Balder dræbt, i virkeligheden ikke af Hod, - thi Hod er bare det I Navnet er forklaret som „den sterke““ eller som „herren“. ’ Hos Saxo er Hod og Balder ikke brødre. Hod er et menneske, men Balder en gud. ’ Se bind I, 2, side 56.
