Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/145

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l I30 JERNALDEREN igjen lidt af de latinske bogstaver. Men efterligningen faldt ikke keiserens kappe bagtil ende i en fugl. Romernes og grækernes teknik eiede nordboerne ikke. Derfor varede det heller ikke længe, før de begyndte at forme disse efterligninger mere frit og selvstændig og at lægge sin egen me- ning ind i billederne. Derigjennem op- l stod de egentl1ge brakteater, som bare har den runde form tilfælles med sine forbilleder. Mynterne og de barbariske efterligninger af disse har præg paa begge sider, brakteaterne derimod bare paa den ene. Nogle af billederne har muligens en religiøs betydning. Vi ser hakekors og andre hellige heldig ud, som naar de lader Barbarisk efterligning af romersk 1Tlyl’1f. MIelde, l-laus, S- Bergenhus tegn, og paa en række af brakteater ser vi sammen dermed et menneskehoved lige over et dyr med horn. Paa en anden række ser vi et hoved eller en mand, et dyr uden horn og en fugl. Nogle forskere har tænkt sig, at det første billede er ’l’or, som kjører med buk- kene, medens det andet skulde være den ridende Søtvet, Solum, Bratsb. Sletner, Eidsberg Smaalenen Guldbrakteater. . Odin med en af hans ravner. Andre brakteater er rent orna- mentale. Vi kan af forskjellige smaa eiendommeligheder se, at BesIag af forgyldt bronce med indfattet sten. Aker, Vang, l-ledemarken. flere af brakteaterne blev , gjort i Norge. Billederne blev presset ind i guldet med skaarne stempler. Det sidste hundrede aar før vikingetiden er endnu et forholdsvis lidet kjendt afsnit af vor for- historie. Der er dog paa flere steder i landet, især paa Hedemarken og nordenfjelds i Nam: dalen, gjort en del vigtige fund, som giver os et bedre indblik i