JERNALDEREN I29 længer et germansk indhav; slaviske folk sad ved dens sydkyst. Rundt Nordsjøen laa derimod nu en kreds af sterke germanske riger. Dette bragte af sig selv Norge nærmere hen mod den store verden. Tidens stil var dyreomamentiken. Den begyndte at vise sig i folkevandringstiden; men fuldt udvikletfrem- traadte den først i mel- lemjernalderen. l tidens løb optog den elementer fra keltisk og fra den DYI“e0fHfiITIefiff- E0hfi3Icfi. sance og derigjennem opstod vikingetidens kunststil, hvis sidste ud- løbere vi finder paa de ældste stavkirkedøre. Dyreornamentiken har, synes det, først begyndt hos goterne; derefter har den bredt sig til de andre germanske folk, for i de nordiske lande at naa sin høieste udfoldelse. - De kunstfærdigste og vakreste stykker Der kanske træud- skjæringerne fra 0sebergfundet fra be- gyndelsen af vikingetiden. - Dyre- ornamentiken er vidt forskjellig fra den klassiske kulturs strenge og rene smag. Det var en barbarisk tids mere utøilede fantasi, som nu raadede. Og dog kan vi ikke lade være at be- undre disse gamle kunstnere; de har været sikre paa haanden. og selv i de mest indviklede mønstre kan vi følge motivet. Undertiden er Stilen raa og plump, især naar mennesker eller ikke stiliserede dyr fremstilles. Men ikke sjelden forstod denne tids kunstnere at frembringe virkelig eiendommelige og kraftige stykker, og flere af de vakreste spænder er, som nævnt, gjort i Norge. Til de underligste prydelser i denne SPæUÖe- “’“’V’ ““’’- s“8’VC’’’’’“8“ tid hører de saakaldte brakteater. Vi har hørt, at nordboerne ofte brugte romerske guldmynter som hængesmykker. Snart begyndte de ogsaa selv at prøve paa at eftergjøre disse mynter. Undertiden kan en endog se, hvilken keisers mynt det er, som er efterlignet, og kjende 9 - Norges Historie l, 1. O
