1 16 Jl5RNALDEREN arbeide. Fra Norge kjendes dog ingen slige brynjer. Det almindelige var vist, at krigerne -- ligesom erulerne - gik klædt i en tyk, ulden over- kjortel, eller at de, som berserkerne, havde ulve- eller bjørneskindskofter. Hvad en norsk høvding havde af vaaben, faar vi et lidet indtryk af, naar vi hører, hvad der blev fundet i en gravhaug fra Nordre Aurdal, nemlig to tveeggede sverd (det ene er før nævnt og har et navn med romerske bogstaver paa klingen), tre skjoldbuler, fire spyd- spidser, to sporer af jern og en jernsaks. Dette har, kan Vi se, været udstyr for to krigere. Livet var dog ikke bare kamp. Det var ogsaa frede1igt arbeide hjemme paa gaarden. Men om dette lærer det følgende tidsrum os ’Í-U I I I U I I J P C Aah l-lustomt paa Ævestad, l-laa, Jæderen O )1:ZC1-ïv:2““Me M O. 5lK’fG’Y PZV ÉffGl’ SCh6feIlg. g bedre. Bare én ting Skal her nævneS, nemlig menneskenes boliger. Fra folkevandringstiden stammer de ældste rester af huse og gaards- anlæg, Som hidtil er fundet i Norge. De har ikke været boliger for høvdinger, men for fattige bønder. De er endda mere primitive end de lidt ældre huStomter, Som er fundet paa C1otland, de saakaldte „kjæmpegraVer“, som er fra 3. eller 4. aarhundrede e. Kr. l-lerhjemme i Norge har smaafolk i folkevandringstiden ikke bodd bedre end mange vilde folk i vore dage. Den voksende kultur var ikke naadd længer end til de øverste lag i samfundet. -- Paa C1otland var husene, selv om de var simple, ialfald delt i flere rum, og der var spirer til anlæg af en forstue foran indgangen. Sligt noget er der ikke spor til paa Jæderen, hvor de norske hustomter er fundet. De skildres med følgende ord af dr. Schetelig, som har udgravet dem:
