-:ýỳ JERNALDERBN 115 folk, naar fienden kom til landet. Sagaen fortæller, at det var Haakon den gode, som lik oprettet varder rundt om i landet. Men mange steder maa de være meget ældre; det kan vi se af navne som Volen i Østre Gausdal og Veli i VaaIer i Smaa- lenene1, som begge maa være fra den ældre jernalder. I krigen blev der g kjæmpetbaadetilfods W ogtilhest. lflere gra- ver fra denne tid er der fundet sporer. Om erulerne fortæl- les det ogsaa, at de kjæmpede tilhest. Ligesom i vikinge- tiden var det dog visst mest høvdingerne som red, medens menigmand kjæm- pede.tilfods. En al- mindeligbondehavde ikke andre vaaben end spyd. Ogsaa bue og pil brugtes i kam- pen. De prægtige sverd var forbeholdt høvdinger.ogstorfolk. SkjoIdet var af træ; i gamle kvad nævnes ofte lindetræsskjol- de; men skjoldbulen, 80m Skulde bC8kYuC Dragter fra de danske mosefund. EncP S. MiiIler. haanden, var af jern. I kampen bar høvdingen muligens hje1m, som ogsaa dækkede en del af ansigtet. Bare en eneste forhistorisk hjelm kjendes fra norske fund; derimod kjendes hje1me fra de danske mosefund. Ordet hjelm (hjalmr) indgaar ogsaa som første led i ældgamle norske gaard- navne. I almindelighed kjæmpede dog krigerne barhovedet. I de ældste mosefund er der ogsaa fundet flettede ringbrynjer af ypperligt ’ Begge navne er sammensat af Varða, „varselsvarde“ og -Vin, „græsgang“, som danner det ældste sammensætningsled i norske gaardnavne.
