Under navnet Vidda, Storvidda eller Hardangervidda kan man sammenfatte den høitliggende fjeldmark i det vestenfjeldske Norge, der omgrænses således: Røldal til Sørfjorden i vest, Eidfjorden, Simodal til Hardangerjøklen og Hallingskarven øverst i Hol i nord, en brat linie herfra til fjeldstrækninger nord for Mjøsvandet i øst og endelig en linie fra fjeldet nord for Mjøsvandet omtrent over til Røldal i syd.
Hovedmassen af Vidda er beliggende mellem 3000 og 4000ʹ (c. 950 til c. 1250 meter) over havet og danner et bølget landskab uden eller dog med tarvelig trævegetation, med flade brede dalstrøg, hvis fede græsgange om sommeren for en del nyttes til kreaturbeite, og med lave ofte karakteristisk kisteformede toppe, der (i regelen med liden ret synes mig) hyppig har endelsen tind eller nut føiet til sit navn. Viddas ramme mod syd, vest og nord indfatter den med høiere og vildere fjelde, der giver landskabet en fra Vidda selv forskjellig karakter; thi denne har selv kun få høie toppe (navnlig Hårteigen
- ↑ Af den 1877 til den geologiske undersøgelse indleverede indberetning er i det følgende kun — for at undgik gjentagelser — udeladt på nogle steder en deltaljeret gjennemgåelse af profilerne da disse allerede findes i dagbogen; ellers er afhandlingen meddelt i uforandret form, når undtages at navnene Vidden o. s. v. er ombyttet med Vidda, glinsende skifer ombyttet tildels med fyllit og et par andre ligeså uvæsentlige ændringer.
