Fra Røldal til Seljestad langs veien sågodtsom sammenhængende profil i fjeldsiden. Profilet viser:
1) Betydelige foldninger i skiferformationen.
2) Gneisgranitens opstikken under samme i meget forskjellig høide; skulde folderne stå i forbindelse hermed?
3) At som sædvanligt alunskifer, glinsende skifer o. s. v. ligger under den betydelige mægtighed af forskjellige krystallinske skifere.
Følgen i profilet er:
Underst alunskifer (på styrtningen mod Røldalsvand).
Derover glinsende skifere (fylliter), høit oppe overleiet af udmærket skifrige kvartsiter (?) (helleflinta).
Derover forskjellige stribede udmærket skifrige lyse gneise (helleflinta!) og forskjellige mørkere og lysere glimmerrige bergarter (glimmerskifer, glimmergneis) spættede af øine af feldspat og kvarts og med parallel skifrigheden beliggende knollelignende årer af disse mineraler. Den lyse glimmerrige gneis indeholder i årerne udmærket blå disten og er opfyldt af ørsmå granater (granatgneis).
Seljestad til Josndal hele tiden granit.
13de august. Exkursioner Låtevand og Tveitnuten.
Hele formiddagen søgtes forgjæves efter fossilførende skifere ved Låtevandet. Vistnok findes her ved Berge alunskiferlignende sortblå skifere med sort streg og forvitrende med flammede farver, men selv disse skifere er glinsende (fyllitiske) og er efter resultat af søgning efter fossiler vel uden håb om sådanne. Skiferformationens grænse mod graniten ved Berge ved Låtevandet fandtes ved korr. bar. 731⅓ mm. = 1294ʹ eller 406 m. o. h., altså betydelig lavere end på det høieste punkt mellem Røldal og Seljestad, en forskjel af ikke mindre end omtrent 2120ʹ eller 665 meter.
De glinsende skifere holder sig til ganske stor høide, men faldet er 20—25° SO., altså reducerende mægtigheden, beregnet efter høiden. I en høide af 697 mm. korr. bar. = 2512ʹ eller 788 m. o. h., planskifrige kvartsiter (helleflinter), der holder sig en god stund under opstigningen. Ved 680 mm. korr.
