Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/26

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
22
W. C. BRØGGER.

tykkere bænke, tilsammen c. 100ʹ (32 m.). Dens øvre lag ligner mest helleflinta. Derover i c. 2840ʹ (890 m.) h. o. h. glimmerskifer snart med sølvhvide skjæl af muskovit og mørkbrune skjæl af biotit, derhos kvarts, feldspat og hyppig ørsmå granater; i linseformige indleininger parallel skifrigheden i samme flade linser af kvarts og feldspat o. s. v. I denne bergart fremdeles store flade linser fra 1ʹ til 30ʹ lange, ja endog her og der udvidende sig til tynde bænke (lag) af større udstrækning, af mørk hornblendeskifer tildels med små granater. De krystallinske skifere i Horreheiene har altså tildels et noget andet udseende, end de der i Hårteigen, Sandskarnuten o. s. v. kommer over fyllitafdelingen. I en høide af korr. bar. 678 = 2965ʹ eller 930 meter vender faldet, så man i en steil væg, der blotter profilet tværtover strøget, tydelig ser, at foldning her har fundet sted. De samme bergarter, stadig med linser og tyndere eller mægtigere skikter af hornblendeskifer, og af noget vexlende habitus eftersom den lyse glimmer eller biotiten er forherskende og stundom udviklede som gneise, idet feldspat og kvarts er mere jevnt fordelte i sammensætningen, holder sig helt til den sydøstligste af toppene på Horreheien, høide o. h. 4160ʹ eller 1306 m. —

Herfra fulgtes profilet ikke længer tværtover strøget men langsefter til styrtningen mod postveien mod SV.; her passeredes på nedstigningen tværtover strøget de samme skikter. —

Fra Grøndalssæteren langs elven under nedstigning til Røldal samme profil, samme fold o. s. v., blot i et noget høiere nivå, sa det her ikke længer er alunskifer, men glinsende skifer og derover følgende kvartsit (helleskifer), der hviler umiddelbart på gneisgraniten. Denne ligner den ved Sandvenvand ovenfor Odde; stribningens fald 40° NNV.; grænsen mod skiferformationen blottet ved en liden fos i et bækkeleie; høide o. h. ved grænsen 2460ʹ eller 772 m. — Profilet fra Hamrestølen til Ekhornsæteren er i det hele en gjentagelse af de ovenfor beskrevne profiler.

12te august og 16de august. Røldal-Seljestad-Josndal og tilbage til Røldal.