Fra Litlossæteren til Valdalen.
Under opstigningen i skaret nord for Ravneberget ser man i frastand blottet profil i Store Kolds nordostlige ende: underst alunskiferafdelingen, derover blåkvarts, derover (kalk? og) den grøngrå glinsende skifer, der danner høiden.
I Ravneberget selv lige fra foden ved Litlosvand til toppen (bar. korr. 637 mm. = 4542ʹ eller 1425 m. o. h.) de samme grøngrå glinsende skifere, fald o. 20° SSO; skaret går omtrent tværsover strøget eller rettere OSO.—VNV.
I høiden mellem Koldsvandet og Koldevasdalen inversion; toppen er her bar. korr. 631 mm. = 4780ʹ eller 1500 m.
e. Grøngrå kvartsårede glinsende skifere.
d. Marmor.
c. Blåkvarts.
Hvis man ikke strax efter fik se foldningen i Koldevasdalen og ikke kjendte profilerne fra andre steder på Vidda, kunde man her tage feil.
I Koldevashøiden fandtes på druserum i blåkvartsen talrige flere tommer lange krystaller af kvarts (bergkrystal), der også på adskillige andre steder findes i Viddas blåkvarts (Dvergsmidenuten, der deraf har navn o. s. v.).
Når man kommer fra høiden ned i dalbunden (Koldevasdalen) nord for Vasdalskjernene sees profilet klart i udmærket blottede vægge på begge sider; dalbunden her i høide korr. bar. 638 mm. = 4500ʹ eller 1413 m. o. h.
I dalbunden stikker på et par punkter under en snekavl (6te august!) granit frem. På begge sider af dalen umiddelbart derover: underst alunskiferafdelingen med den sædvanlige karakter, derpå den tykbænkede blåkvarts, så derover c. 30ʹ mg. kalk (marmor) lig Hårteigens, derover mægtige glinsende
