Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
16
W. C. BRØGGER.

Fig. 10. Profilskisse af Holkerne. seet fra Østensbunuten.

6te august. Øvre Krokevasstølen til Litlosstølen.

Op gjennem dalen, der går op mod NV fra sæteren (tilhøire haves hele tiden Krokevashalsen med de nævnte aflei-

Blåkvarts.

Alunskiferafdelingen.

Granit.

6te august. Øvre Krokevasstølen til Litlosstølen.

Op gjennem dalen, der går op mod NV fra sæteren (tilhøire haves hele tiden Krokevashalsen med de nævnte afleininger), derefter tværtover Østensbunuten med den undre skiferafdeling overleiet over graniten, og videre henimod Holkerne (høiderne mellem Litlosvand og Østensbunuten); også i Holkerne sees den samme lagfølge, alunskiferafdelingen og blåkvarts på den underliggende granit, i bølgende lagstilling:

Grænsen mellem granit og alunskifer måltes i Holkerne til korr. bar. 640 mm. = c. 4400ʹ eller c. 1380 m.

Idet veien bøier om mod N. i høiderne langs Litlosvandet passerer man på nedstigningen til Litlossæteren mangesteds blottet profil af alunskiferafdelingen, hvis skifere her synker ned helt til Litlosvandets nivå, der måltes til korr. bar. 648 mm. = c. 4110ʹ eller c. 1290 m. o. h. — Følgen er overalt her den samme: under blåkvartsen i toppene først de tykpladede sorteblå skifere, derunder mere tyndskifrig noget glinsende alunskifer, underst en knudret, stenglig, kvartsåret blåsort glinsende alunskiferlignende bergart.

Ved Litlossæteren ved nordenden af Litlosvandet kommer man ind i den over blåkvartsen følgende afdeling af glinsende grøngrå skifere med kvartsårer og kvartslinser, lig Grydebergets, Bærakupens o s. v. Fald nær sæteren 25° SSV.