Denne siden er korrekturlest
Vend da dit Øie mod de blide Flammer,
Der blusse evigt frem af Landets Skjød
Med Tusindfryd for Vinternattens Nød,
Med Skjønheds Rosenblad for Kampens Skrammer.
Her hvælver Lunden dig et duftfuldt Kammer
Hvor Klippen dirrer under Fossens Stød;
Her hænger Frugten svulmende og rød
Hvor Bræens Jotun med sit Iisskjold brammer.
Og denne Blussen, denne milde Kraft,
Der knytter Sydens Vaar til Vintrens Zone,
Er Norrigs Adelskab og rette Glands;
den ædle Styrke kæmper for en Krands,
Og Seiren lønner ham ved Skjønheds Throne
Hvor Blomster slynge sig om Landsens Skaft.
