Side:Norges Dæmring.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Men skal blot Jorden sprænge Isens Skranker,
Skal Moderbrystet ene slaae med Varme,
Mens Kulden leirer sig om Folkets Barme,
og overskyer Sønneflokkens Tanker?

Skal Aanden ei slaae ud med Vaarens Ranker
Og dele Seiren over Mørkets Harme?
Har da Naturens gaverige Arme
Kun Fisk og Jern og Slagtekvæg og Planker?

Og skal den norske Stammes Værd og Hæder
Kun søges hist og her langs Fjeldets Sider,
Hvor Kraft og Uskyld bygger mellem Faarene?

Ak, det er dog en Skat fra bedre Tider,
En Rest af Sagaoldets prude Sæder,
En ædel Rust, der holder sig med Aarene.