Denne siden er korrekturlest
Og uden Kraft og uden mandig Tanke
Henstirrer Mængden paa de stærke Fjelde,
Og kroer sig af en ubegrændset Vælde,
Hvergang den sidder der og rider Ranke,
Og seer ei Skyggerne, der tause vanke,
Hvor Dværgeflokken støier med sin Bjelde;
De gjæve Helte kunde Jetter fælde.
For dem var Klippen en Tournerings-Skranke
Vi prale med de rustede Trophæer,
Vi prale med vor Jord og med vor Himmel,
Vi pukke paa en Kraft, hvoraf vi kues;
Og, fra vor vinterlige Klippestrimmel,
Den halve Verden tappert vi bebærer.
Og gjøre Vind, hvor dog vi burde blues.
