Denne siden er korrekturlest
Hvo føler ei med Hjertekraft i Barmen,
Ved denne grove nationale Bram,
En Mindelse af Veemod og af Skam,
En Vammelhed, der griber ham i Larmen?
Et Surrogat er Jubelen og Varmen,
Et Vildhedssurrogat, hvor man er tam.
En Søndagsruus, hvor man er hverdagslam
Med Vand i Hovedet og Træ i Armen.
Thi jubles skal der, Folkets Røst skal høres.
Den frie Normand maa sin Tid forstaae.
Og ruste sig til kommende Attakker.
Men da man nu har Møie med at røres,
Saa ta’er man dygtig ind at svede paa
”For Kæmpers Fødeland,” for ”Snee og Bakker.”
