Denne siden er korrekturlest
Hvad Norges Manddom tabte under Dvalen,
Da Landets Hjerte slog paa fremmed Bund,
Og Løven tæmmedes til Pudelhund,
Og fik sin Grød, og loggrede med Halen;
Hvad Blomst og Frugt der visnede i Dalen,
Hvad Rod der raadnede paa Klippegrund,
Erstattes ei af nogen plantet Lund,
Og allermindst af Døgntrompeters Pralen.
Men Dæmringen i Helteættens Sind
Hvor hvert et Billed halvt i Drømme raver.
Den hele Lamhed i vor Daad og Tale,
Og Kraftens Ledighed blandt Jordens Gaver,
Og Renomistens latterlige Vind,
Er mørke Spor af Nationens Dvale.
