Denne siden er korrekturlest
Hvo føler ei, at hvad der her beklages,
Hvad der gjør Tankelivet armt og smaat,
Er, at vi nyde Phænomenet raat,
At Stoffet sluges hvor det kun vil smages? —
Vi spise Udsæd, der fra Agren tages,
Og bruges op til Dagens Nødtørst blot,
Vi ligne Ødsleren, der lever flot
For siden dobbelt af sin Sult at plages.
Men Aanden lever kun i fortsat Skaben,
Og Stoffet er det ubekvemme Givne
Hvor Funken skjuler sig for Hobens Øie;
Vi see i Stoffet endnu kun det Drøie,
Og derfor maa vort Norges Kræfter stivne
I Aandsdefekter som i verdslig Taben.
