Denne siden er korrekturlest
Hvor Yndets Farveskjær for Øiet lue.
Og Kraftens Skygning blander sig deri,
Og begges Liv i frydfuld Harmoni
Gaaer op i Klang og Duft mod Himlens Bue,
Hvor alle Magter, der med Rædsler true,
Maae tabe sig i Vaarens Sympathi;
Hvor findes her det sære Kogleri,
Der binder Aanden til den lave Tue?
Er Mandens Hjerte ei det Tryllebæger.
Hvor Jord og Himmel med fornyet Pragt
Skal blande sig i rene Phantasier?
Hvor groer det Held der styrker eller kvæger,
Naar Kampen ei kan luttre sig til Takt,
Og Hvilen ei til stille Melodier? —
