at bli siddende og udøve regjeringshandlinger, som om kongemagten var tilstede. Dette er selvfølgelig heller ingen revolution, men simpelthen hvad de opståede forholde byder som nødvendigt.
Det er for øieblikket umulig at forudsi, hvad som videre vilde ske i et sådant tilfælde.
Man har i Sverige påståt at den svenske optræden i de unionelle stridigheder væsentlig hat tat sigte på unionens og halvøens interesser. Vi kan ikke her i Norge opfatte sagen således; vi finder at den vedholdende svenske modstand mod beretiggede norske krav alene kan tjene til at svække unionen og halvøen, en fortsættelse af den nuværende tingenes tilstand, med to folk som står med afgjort mistillid til hinanden, indeholder en stor fare for vort samhold, og vilde, om den fortsættes, føre til at vi ikke kunde optræde med den samlede kraft udadtil, som var nødvendig, om farens stund skulde komme, og vi blev angrebet at en ydre fiende. Vi kan ikke vide, når dette vil ske, og derfor anser vi det for at være en tvingende nødvendighed, at vi hurtigst mulig får oprettet en mere tilfredsstillende ordning, så begge folk kan mødes i gjensidig tillid; på denne måde vil Skandinaviens fremtid bedst sikres. Vi anser det som selvsagt, at det norske og svenske folk må holde sammen, og vi kan ikke tænke os muligheden af at Sverige skulde bli angrebet, uden at vi straks vilde
